Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig som en pige

Hej

Jeg er en dreng på 16 år og jeg er rigtig forvirret over mit køn ved ikke helt om jeg er en dreng eller pige fordi nogen gange føler jeg mig som en dreng og andre gange som en pige.

Det er sådan lidt mærkeligt for når jeg føler mig som en pige for jeg en mærkelig trang til at gå i pige og tøj og gå med makeup. Det er ikke for så lang tid siden jeg følte mig som en pige og jeg fik jo den der trang med pige tøj og så gik jeg ind på min mors værelse for at tage nogen trusser og bh på og det føltes bare på en måde rigtigt og ved ikke helt hvad det betyder altsår om jeg så er transkønet eller hvad for når jeg er sammen med mine drenge venner føler jeg mig bare som en normal dreng er meget forvirret.

Hilsen forvirret dreng.

16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det godt, at du deler dine tanker omkring din identitet, henholdsvis som dreng eller som pige. Du har tydeligvis gjort dig tanker omkring, hvad der sker indeni dig.

Det lyder også for mig, som om du er lidt alene med dine tanker, og måske alene, når du føler dig som en pige. Er det rigtigt forstået?

Alene om at være forvirret, når du oplever den “mærkelige” trang til at tage pigetøj og makeup på. Du mærker også, at det føles rigtigt for dig, når du følger trangen. Ligesom det føles rigtigt for dig, når du føler dig som en dreng, og er sammen med dine venner.

Jeg skriver “mærkelig” i gåseøjne. Jeg tænker nemlig, at du i stedet for “mærkelig”, kan tænke over om ordet “uvant” er et bedre ord. At det lige nu, er uvant for dig, når du følger trangen til at være pige, indeni og udenpå.

Med den kultur vi lever i og den norm vi har omkring køns-identitet i vores del af verdenen, så kan jeg godt forstå, du bliver forvirret. Den dag vi bliver født, er det første vi bliver identificeret som, jo enten en dreng eller en pige.

Selvom mange ting idag er lige mellem kønnene, så er tøj endnu ikke, blevet en af de ting, vi er lige om. Heller ikke helt lige omkring hvordan vi opfatter hinanden, når vi taler om køn. Der er stadig meget vi kan lære.

Det er sådan, at flertallet ofte afgør normen og at “tænke ud af boksen” først er noget man gør, når man oplever, at man ikke passer ind i den. Måske oplever du lige nu, at du ikke altid passer ind i boksen for drengekønnet, og det gør dig forvirret. Er jeg en dreng, når jeg kan føle mig som en pige? Er jeg transkønnet?

Uanset hvad du føler dig som, så er du først og fremmest et menneske. Et menneske med en trang til, engang imellem, at gå i pigetøj. Og du erfarer, når du tager pigetøj og makeup på, at det føles rigtigt. Så er det rigtigt, for dig at gøre det. Det er måske endnu uvant for dig. Du prøver det af, du tænker over det, og du gør dig erfaringer imens.

Jeg har en fornemmelse af, at du er god til at mærke dig selv, god til at mærke hvad der sker indeni i dig. Det er en vigtig evne at have.

Jeg tror det er godt, hvis du også kan være i et fællesskab, når du føler dig som en pige. Er det rigtigt forstået af mig, at du er alene når du føler dig som en pige indeni?

Har du nogen du kan tale med det om? Måske en i din familie du er tæt på og føler dig fortrolig med? En der kan lytte til dine tanker og din forvirring?

Jeg vil anbefale dig at gå ind og læse mere på: https://lgbtungdom.dk
Her vil du kunne læse om andre, der kender til, at føle sig som begge køn. Her vil du måske kunne finde et fællesskab, du kan få glæde af.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe igen på 116 111. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat