Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Et andet køn? Eller bare pubertet

Kære Børnetelefon

Her for nyligt er jeg begyndt at føle mig klart mere som dreng end som pige, personligt fylder det ekstremt meget her til hverdag. Jeg føler mig ikke rigtig som noget køn – men er nok mere dreng end pige.

Da jeg begyndte at føle det tænkte jeg rigtig meget over det – men har lidt vænnet mig til tanken nu. Men det slo mig så lidt at det måske også bare kunne være puberteten der har gjort mig forvirret??

Lige siden jeg begyndte at tænke over mit køn, er jeg også blevet meget mere følelsesladet. Jeg er begyndt at blive bange for at fremlægge i skolen og snakke med folk. Jeg er begyndt også på nogle rigtig dårlige vaner igen og er begyndt at blive meget trist til hverdag. Ved ikke om det er indblandet i at jeg er begyndt at tænke over at jeg ikke “har et køn”.

Vil gerne kunne sige det til mine forældre, men jeg føler bare aldrig at det er “det rette tidspunkt”. Jeg skriver med nogle som kalder mig De/Dem istedet for Hun/Hende hvilket er super dejligt. Det kalder mig også det navn jeg gerne vil hedde og det følels super dejligt.

Jeg begyndte også at ligge billeder ud af mig selv på sociale medier hvor jeg omtaler mig selv som De/Dem eller Han/ham. Jeg kan mærke hvor ked af det jeg bliver når folk peger ud at jeg ligner en pige.

Men jeg tør bare virkelig ikke at sige til mine forældre – fordi jeg er bange for at det bare er en “fase”, selvom jeg føler at det er rimelig rigtig.

Mvh K

Intetkøn, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årig

Når man har de tanker som du har omkring sit køn, kan man hurtigt komme til at føle sig anderledes, og man tænker at man er ret alene med de tanker.

Rigtig mange unge mennesker har tanker og fantasier omkring hvordan mon det er at være det andet køn. Vi taler med rigitg mange børn og unge, som tænker over køn. Så det er helt normalt.

At blive usikker på sit køn kan sagtens hænge sammen med puberteten, som du selv er inde på. Alle de store forandringer som teenagetiden indeholder, betyder måske, at du føler dig mere forvirret og mere usikker på dig selv end tidligere. Det er også i denne periode man bliver mere kritisk overfor sig selv og nogle gange også overfor andre.

Du tænker måske tanker som: Er det jeg oplever normalt? Oplever de andre det på samme måde? Hvem er jeg egentlig?

Jeg synes bestemt ikke, at du behøver at sætte dig selv i en bås der hedder, at enten føler du dig mest som pige eller som dreng. Tillad dig selv at være åben og opmærksom på, hvad du har lyst til. Jeg  tror på, at du nok skal finde din vej eller veje.

At være dreng, pige eller noget andet, er blot en side af din personlighed. Du indeholder rigtig mange spændende sider af dig, personlighedstræk som du også er i gang med at udforske og forme. Man kan sagtens være nysgerrig på alle sider af sig selv, og hvis man kommer ud i noget man ikke har lyst til, så har man lært det. Og det er sådan man hen ad vejen danner sin personlighed og finder ud af hvem man er….. og hen ad vejen også ændrer det, man har lyst til at ændre på, så man bliver glad for sine egne valg.

At være transkønnet betyder bare, at man ikke kan eller vil følge kønsnormerne så firkantet. Men at man har behov for at finde frem til sin egen personlige kønsidentitet. Enten som noget usynligt man bærer indeni, eller mere udvendigt, ved fx at klæde sig i noget andet tøj. Det har faktisk altid været sådan, at der har været drenge og piger, som ikke har haft det godt, i den kønsrolle samfundet siger er “den normale” – den der bestemmes ud fra de synlige biologiske tegn (bryster, penis, vagina).

Hvis du gerne vil vide lidt mere om kønsidentitet og transkønnethed kan du kontakte LGBT+ foreningen. Du kan e-maile til dem eller ringe – læs mere her: LGBT+ Danmark

I første omgang tror jeg, at du kunne have stor glæde af, at finde en fortrolig du kan snakke med. Hvordan tror du, at det ville være at få sat flere ord på de ting du føler, og blive mere klar over, præcis hvad der sker indeni dig? Er der sådan en person i dit liv som du kunne få en god snak med?

Jeg håber meget, at mit svar har hjulpet dig lidt foreløbig. Du lyder som en stærk person, der er god til at lytte til dig selv. Hold fast i det!

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat