Depression med fysisk smerte

Kære S

Tusinde tak for dit meget ærlige brev. Jeg synes det er sejt, at du åbner op. Det lyder som om, at du faktisk tumler med mange ting. Rigtig godt at du rækker ud efter hjælp!

Du har gjort dig tanker om mange vigtige ting, som liv, død, køn og seksualitet. Det er alle sammen store spørgsmål i livet, der kan dukke op, når man forsøger at blive klog på, hvem man selv er.

Du slutter dit brev med at bede om hjælp til særligt to ting; dine smerter, som du mener hænger sammen med en depression. Og om du skal snakke med nogen om dine tanker omkring transkønnethed og din seksualitet.

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at meget af det du skriver, måske hænger lidt sammen? Fx at du bliver ked af det, fordi du egentlig går og føler dig som en anden end den, de andre ser?

Jeg har fra andre, der har prøvet noget af det samme, at det faktisk kan give en stor sorg - måske også for nogen føre til depression.

Ingen kan ud fra et brev bedømme -  om du måske har en depression. Eller hvordan det lige hænger sammen med de smerter, du får.

Men jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Nogen som har mulighed for at undersøge de her ting. Faktisk tænker jeg, at det er vigtigt at du får snakket med nogen om alle de ting, der rører sig i dig.

Måske er der nogen i din mere nære omgangskreds, som du kan tale med. Fx  dine forældre, din lærer, en moster eller lignende? Det kan være svært at få startet på at tale om tanker og følelser. Men de allerflere oplever, at det er en stor hjælp, hvis man kan finde nogle, at dele dem med.  

Du skriver, at du har det fint henne i skolen. Men når du kommer hjem, bliver du utilpas. Nogle oplever, at de bedre kan lade de dårlige følelser kommer frem, når de er hjem og føler sig trygge. Derfor får det svært, når de kommer hjem.

Men nogle har det bedre i skolen fremfor hjemme. Måske fordi de ikke har det godt med deres forældre. Hvad mon der er på spil for dig?

Det er også en mulighed at tale med en professionel, som er vant til at tale med unge - der oplever og føler noget af det samme, som du gør. Fx kunne din læge måske sammen med dig og dine forældre tale om, hvordan du bedst muligt kan få hjælp. Måske skal det være hos en psykolog. Måske noget helt andet? 

Det vigtige er, at du får fortalt en voksen om, at du ikke har det godt. For det er svært at få det bedre - helt alene. Det er vigtigt med andres støtte. 

Hvis det er svært for dig at starte en samtale ansigt-til-ansigt, er også en mulighed at skrive et brev. Måske er det nemmere at få en samtale i gang på den måde? Du skriver klart og godt om dine følelser og problemer til os. Måske kunne du også vise dit brev (og måske mit svar) til den voksne, du vælger?

Til slut får jeg lige lyst til at sige til dig, at det er HELT OKAY at være transkønnet, panseksuel eller noget helt tredje – og det er bestemt ikke noget man skal forsøge at lave om på, eller noget man behøver at gå med selv.

Jeg giver dig også lige et par links, som måske kunne være noget for dig:

LGBT+ tilbyder anonym rådgivning om seksualitet, spring-ud-problemer, usikkerhed om man er homo / bi / trans, hvordan man får det sagt mm. De har en ungdomstelefon, hvor du kan ringe, chatte eller skrive til deres brevkasse. Du kan læse mere om dem her: https://lgbtungdom.dk/ungdomstelefonen/ .

Sexlinien er også et rigtig godt sted, hvis man vil læse om køn, seksualitet osv.: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/trans.aspx

Headspace er også et anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge mellem 12-25 år. De findes i 15 forskellige byer og tilbyder blandt andet samtaleforløb. Du kan se om de er i en by i nærheden af dig her: https://www.headspace.dk/find-dit-headspace

At du har skrevet herind, er et kæmpe skridt i den rigtige retning til at få noget hjælp og til at få det bedre. Det er så stærkt. Man behøver ikke at gå og have det dårligt – der er en vej ud. Og du er på den helt rette vej! Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen