Brev

At komme ud

Hej.

Jeg undskylder for dårlig dansk, det er mit andet sprog.

Jeg er en 15 årig trans dreng. Det betyder at jeg er født i en pige krop.

Jeg været sikker i at jeg ikke var en pige siden jeg var 9-10, og jeg har vidst at jeg er trans siden jeg var 12.

Jeg er kommet ud til nogle af mine venner, og min søster. De har alle nogenlunde accepteret det, og det er jeg glad for. De prøver stadig at forstå det hele, og det er helt okay.

Men jeg skal så også komme helt ud, for mine forældre, og bare folk overhoved. Men jeg aner ikke hvordan. Jeg ved at min far ikke vil acceptere det, min mor er uforudsigelig, og mange folk rundt om mig er dybt transphobiske.

Jeg skal være boende hos min mor og far i mindst 4 år til, og jeg ved ikke om jeg kommer til at klare det. Jeg vil gerne komme ud i enden af året, men jeg er så bange.

Hele familien skal i sommerhus i en hel uge, lige efter sommerferien er begyndt. De vil ikke have nok tid til at overhoved tænke over det. Jeg er bange for at ødelægge ferien for dem.

Men jeg kan ikke komme ud i skoleåret. Folk her er dybt transphobiske, og deres opførsel mod mig er allerede forfærdelig. Jeg tror ikke jeg vil klare det.

eg har dog talt med skolesygeplejersken om det. Fordi jeg havde et panik anfald på det årlige besøg. Jeg skal tale med hende igen om en måned, men jeg er så bange.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke om jeg skal komme ud. Jeg ved ikke om jeg skal bare give op.

Jeg føler mig så hjælpløs, og jeg har ingen at tale om det med.

Dreng, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du,

Det er så godt at du har skrevet hertil. Hvor er det bare flot af dig at åbne op, selvom det hele virker uoverskueligt. Godt at du søger hjælp!

Først og fremmest vil jeg rose dig for din modenhed i forhold til at mærke efter, hvem du er. Også i forhold til at have et ønske om at springe ud og være ærlig overfor din familie. Men puha, jeg kan godt forstå, at det er en svær situation for dig.

Jeg lægger mærke til at du allerede har talt med din søster og nogle venner samt skolesygeplejersken. Det er rigtig godt. Det er godt, at du har været ærlig og også rigtig godt, at du giver dem plads og tid til at acceptere det. Jeg tænker på, om du mon kan bruge din søster som støtte og hjælp, når du skal fortælle din familie det? Måske kan hun hjælpe med at forklare og vise, at du stadig er dig, og at jeres forhold er det samme uanset.

Jeg tænker også, at det er godt at du skal tale med skolesygeplejersken igen. Måske også med det særlige fokus at fortælle dine forældre, hvem du virkelig er. Hun kan måske også hjælpe dig med at komme i kontakt, med andre der har det ligesom dig.

Jeg ved ikke hvornår det vil være smartest at fortælle det til dine forældre. Måske skal de have det at vide hver for sig, måske skal de ikke have det at vide ansigt til ansigt, men via et brev eller lignende. Men jeg forstår, at det er vigtigt for dig at kunne være ærlig om, hvem du er. Og jeg håber, at din søster kan være en hjælp for dig.

Du skriver, at du skal bo hos dine forældre 4 år endnu. Og ja, det er såden det oftest er. Men hvis det af en eller anden grund ikke fungerer derhjemme, er der mulighed for, at få hjælp af kommunen til at finde et andet sted at bo. Jeg skriver dette, for at du kender til dine muligheder. Jeg håber selvfølgelig, at du og dine forældre kan løse det, og at de, vil tage bedre imod dig, end du frygter. Men hvis det ikke går godt, er der muligheder for folk i din situation.

Jeg vil anbefale dig at kontakte foreningen Sabaah http://sabaah.dk/. Det er en forening, der arbejder for at hjælpe unge med anden minoritetsbaggrund i forhold til seksualitet og køn. Der kan du tale med rådgivere, som kan guide dig mere præcist, end jeg kan her pr. brev. Og det tror jeg vil være en stor hjælp for dig.

Du må ikke give op, du er på rette vej!

Jeg ønsker dig alt det bedste, og at du kan springe ud over for alle dem, du ønsker.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen