Brev

jeg hører ikke til her

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15,

Tak for dit meget fine brev, der efterlader mig med et billede af, hvordan det er at være dig lige nu. Det er mange store og tunge tanker, som du går rundt med. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind. Jeg håber, at jeg kan være med til måske at sortere lidt i tankerne og give lidt en smule ro. Vise lidt vej.

Du er helt enormt god til at beskrive, hvordan du har det og til at sætte ord på dine tanker. Det er en stor fordel.

At gå rundt med en følelse af ikke at høre til, hvor man er, er opslidende. Der er mange på din alder, der kan have svært ved at finde sig til rette i egen krop og sind. Der sker så mange ting med en selv, at det kan være svært at finde ud af hvem man er og hvor man hører til. Jeg kan dog også læse i dit brev, at det i dit tilfælde er en følelse, der fylder rigtig meget. Og er lidt større end hvad du fornemmer dine venner og veninder oplever.

Du skriver blandt andet, at du oplever en indre uro, og en tomrum i hjertet. Og også at du hører en stemme, der forstærker den her følelse af, ikke at høre til her. Samtidig fortæller du, at du mærker din afdøde storebrors nærhed, og at han fortsat passer på dig og på jer. Disse ting tilsammen, får mig til at tænke på, hvor længe du har haft det sådan her? Du skriver at det er lidt nyt. Jeg spekulerer på, om sorgen efter tabet af din storebror, kan have igangsat eller forstærket mange af de her følelser og oplevelser, du har?

Det at miste et nært familiemedlem, efterlader ofte en tomrum. Som måske minder om det, du beskriver? Nogle tror eller forventer, at en sorg skal bearbejdes og så ellers gemmes væk i en skuffe dybt inde i en. Men jeg tror på, at for at kunne føle sig selv igen efter et tab, der er man nødt til at få talt om sorgen, så den kan blive en følgesvend i hverdagen. Sådan at man giver sorgen tilladelse til at være ved ens side resten af livet, bare den ikke bliver bestemmende og kommer til at overtage kontrollen. Det er vigtigt. Har du talt med nogen efter din bror gik bort?

Det er så vigtigt at man får talt om den slags oplevelser, for ellers kan de sætte sig fast i ens sind og blive endnu sværere at håndtere. Der findes både sorggrupper for andre unge, for familien som helhed eller individuelle tilbud. Jeg vil henvise dig til nogen sidst i svaret her.

Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at dele disse tanker med fx dine forældre. Men jeg tænker at det kan være en god idé. For forvirrende eller ubehagelige tanker har det med at vokse, hvis ikke der bliver talt om dem.

Det kan også være at du har en lærer eller pædagog, som du føler tillid til og kan stole på. Måske kan du tale med ham/hende om dine tanker. Fordelen ved at dele dem med dine forældre er, at de har kendt dig hele livet, og har måske også på fornemmelsen, at noget er blevet anderledes. De kendte samtidig også din bror, så den del har I også til fælles.

Nu har jeg talt meget om sorg, og måske du slet ikke føler, at det er relevant. Men når jeg læser dine ord, som en udefra, så fornemmer jeg bare, at de ting du oplever godt kan hænge stærkt sammen med en uforløst sorg. Bær over med mig, hvis du er uenig.

Jeg vil gerne bede dig om at tænke lidt over noget.
Du skriver: “jeg vil derhen hvor jeg hører til. Derhen hvor åbningen til mit hjerte er”. Jeg vil derfor gerne bede dig om at overveje, hvilke positive følelser der ligger i den her åbning i hjertet? Det her særlige sted, som jeg tror er et sted inde i dig – hvordan ser du selv der? Hvad laver du? Hvilke tanker har du der? Smiler du? Er du lettet? Taler du med nogen?

Når du er så god med ord, så prøv at sæt ord på dette. For når det er gjort, så kan du måske nemmere finde ud af, hvad det så kræver for dig, at få dén version af dig, som du ser der, ført ud i det liv du lever lige nu og her. Giver det mening? Det håber jeg.

Jeg kunne fortsætte længe endnu med svaret til dig, men det bliver for langt. Jeg håber du har fået lidt nye tanker med på vejen. Forhåbentlig lidt ideer til at åbne op for din familie, og lidt ideer til at visualisere dig selv positivt.

Du kan også altid ringe eller skrive til BørneTelefonen, vi har flere forskellige rådgivningsmuligheder – chat, SMS og tlf. Nummeret er 116 111. Du er også altid velkommen her i brevkassen igen.

Her finder du henvisninger til sorggrupper for unge: http://www.bornungesorg.dk/chatten/
Her er lidt om sorg fra vores egen hjemmeside: https://bornetelefonen.dk/sorg/

Jeg håber, du finder en smule mere ro på den måde, du synes passer dig bedst.
Ønsker dig det allerbedste.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Køn og identitet

Andre der hjælper

LGBT+ Ungdom

Anonym rådgivning om seksualitet, spring-ud-problemer, usikkerhed om man er homo / bi / trans, hvordan man får det sagt mm.

Læs mere

Sabaah

Har du minoritetsbaggrund og tumler du med tanker om til din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?

Læs mere

Sexlinien

Rådgivning til unge ml 15-25 år om seksuelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, nødprævention, abort m.m.

Læs mere

Det store Dilemma

Skal man fortælle sin nye veninde, at man er bøsse, hvis det stadig er en hemmelighed?