Brev

Hjælp?!! Forældre tvinger mig til at bo ved far?!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt se at du har gjort en masse for at ændre på din situation, og du kan tro jeg godt kan se alvoren i dit brev.

Jeg er glad for at du skriver herind for at få råd. For du har også ret til at blive hørt!
Det er nemlig sådan at du i Statsforvaltningen har rettigheder, når du er fyldt 10 år. Det hedder Initiativret, og det betyder at du kan kontakte Statsforvaltningen og fortælle at du ikke har det godt med den samværsaftale som der er blevet lavet.

Her i dette link kan du læse mere om det: Initiativretten.

Hos Statsforvaltningen har de også det de kalder Børnenes Skilsmissetelefon. Her kan du ringe og få råd om, hvordan du præcis kan få indflydelse på, hvordan dit samvær med din far skal være. Deres tlf. nr. er: 20 60 05 50.

Uanset om du ringer derind, eller udfylder den formular der ligger på hjemmesiden, så synes jeg du skal skrive, som du har gjort det til mig. Fortæl at du har været bange for din far i flere år, selv om hans temperament er blevet bedre. At du faktisk har oplevet ham som “sygt ond altid”. At det er ubehageligt for dig at være der og at du bliver utilpas og græder dig selv i søvn. At han truer dig og får dig til at græde. Og det er vigtigt at du beskriver den fysiske reaktion du får også. Alle de tung er vigtige for, at de kan forstå

Du kan tænke over hvordan du godt kunne tænke dig jeres samvær var, og så foreslå Statsforvaltningen det. Det kunne eksempelvis være en hel lørdag uden overnatning en gang om måneden og en telefon samtale hver anden uge.

Du fortæller at din far truer med nogle konsekvenser hvis du ikke dukker op, og du skal vide at politiet ikke bare dukker op og henter dig. Det var en mulighed, hvis du var et lille barn og din mor nægtede at udlevere dig efter bestemmelserne i samværsaftalen. Men det er jo ikke tilfældet.

Når du beskriver din mor, læser jeg det som om at hun lidt har opgivet at gå imod din far, fordi han manipulerer osv. Er det mon rigtigt forstået?

Hvis din mor har brug for at tale om samværsaftalen med nogen, eller har spørgsmål er hun altid velkommen til at ringe til vores Forældretelefon. Hun kan læse mere om den her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
Nummeret dertil er 35 55 55 57.

Hvis du mor giver tilladelse, er det også muligt for dig at få en bisidder med her inde fra Børns Vilkår, som f.eks. kan tage med dig til møder i Statsforvaltningen. En bisidder taler udelukkende din sag, og kan på den måde hjælpe dig med at få det samvær som du ønsker. Du kan læse mere om bisidderordningen her: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg tænker på om du mon taler med nogen andre om det her? Om skilsmissen og de bekymringer den har med sig i forhold til samværet især? Det kan være hårdt at gå rundt med alene, så måske du har mod på at dele dine tanker med en af dine venner? Det kan være rart at få lettet hjertet lidt.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen igen. Vores nummer er 116 111.

Jeg håber du har mod på at kontakte Statsforvaltningen og høre, hvordan de bedst kan hjælpe dig og hvilke muligheder der er for at få ændret i samværet med din far.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Statsforvaltningen om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde formularen og sende den direkte til Statsforvaltningen. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Statsforvaltningen, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!