Brev

Har ikke nogen at være sammen med.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17

Mange tak for dit brev. Det er så godt, at du skriver, for det lyder som om, at du virkelig har brug for, at der er nogen der lytter.

Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Du forklarer jo det hele så godt og i så mange detaljer. Det er ikke nogen nem vej, du har haft til hvor du er nu. Men det lyder som om, at det hele alt i alt går bedre nu, end det har gjort tidligere. Du starter på en erhvervsuddannelse, du holder dig i form, gør dig umage, og vigtigst af alt: Du vil gerne det sociale, og vil gerne blive bedre til det. Det er stærkt.

Jeg er ked af at høre, at det ikke går så nemt med at få venner. Jeg håber, at jeg kan give nogle råd og forslag, som du kan tænke lidt over.

Det er ikke nemt at navigere i den sociale verden som 17-årig. Uanset hvem man er. Det er en verden, som er bygget op af spil og overflader og nogle meget låste og snævre måder at være på. Man skal helst sige og gøre og være nogle helt bestemte ting for at opnå status og popularitet. Og du er langt fra den eneste, der ikke føler at de passer helt ind i det.

En rigtig god indgang til at blive mere afslappet og naturlig i sin omgang med andre, er at have en god ven at støtte sig til. En man kender godt, en som man stoler på og som man kan dele ting med. En man kan gå til fester med og slappe af med. En slags sikkerhed.

Det er ikke nemt at få en god ven. Men det er vigtigere og mere givende at udvikle et solidt venskab, end at lade som om man er noget man ikke er, for at kæmpe sig til deltagelse i det sociale. Jeg tror, at du har brug for nogen, der kender dig som du er. Ved hvad du er god til, ved hvad dine svage sider er.

Det tror jeg, at du skal gå efter. At hvile i den, du er, og bygge venskaber op derfra. Det kan godt være, at du har haft det svært i din skoletid, og ikke har nogen ekskærester. Det er helt almindeligt. Og det er meget mere cool at kunne stå ved det, end at lyve om det.

Har du nogle fritidsinteresser, som kunne være en indgang til at møde andre, og være fælles om noget? Fx i træningscentret, en sportsgren, et computerspil, et instrument, noget andet? Det er altid en god start på et venskab, at man har en fælles interesse at dele. Så springer resten ud derfra.

Din motivation omkring det sociale er så vigtig, og jeg håber du kan holde ved den, selvom det kan være svært. Jeg synes, at du skal gemme dit brev til BørneTelefonen, og se på det igen. Måske om et år. Se om det går bedre, om du stadig har så mange frustrationer, om du har lært noget nyt siden da. For jeg tror, at du vil blive ved med at udvikle dig, og måske kan brevet hjælpe dig til at se på det hele fra et lidt større perspektiv.

Jeg er sikker på, at du nok skal klare det, for du viser så meget gåpåmod og vilje. Og hvis du har kunnet klare alt det som dit liv har budt på indtil nu – så kan du også klare at bygge nogle venskaber op, og have tålmodighed med det sociale ting, du savner.

Mange hilsner, og held og lykke med alt.

BørneTelefonen