Kære pige på 17 år
Du lyder som en selvbevidst og moden pige, der har styr på økonomien, på boligsituationen osv. Du og din kæreste er glade for hinanden, og du har også nogle gode forældre, lyder det til.
Det er som udgangspunkt nogle fantastiske grundvilkår at tilbyde et barn.
Det er dejligt at få børn, og jeg kan høre, at det er et stort ønske for dig og din kæreste. Men det er også forbundet med store forandringer, som kan være svære at forestille sig og overskue, når man er ung. Ikke at det er umuligt, men det er svært. Det kan være svært at passe sin skole eller sit arbejde - og vennerne har man heller ikke rigtig tid til. Eller de har ikke tid til dig, fordi du ikke kan ses på samme måde, med et lille barn derhjemme, der kræver al din opmærksomhed.
Jeg skal ikke bestemme, om I skal have et barn eller ej. Men jeg vil i mit svar her, skrive lidt om hvad jeg tænker om at være ung og få et barn. Måske kan du og din kæreste bruge det til at tale videre ud fra.
Når man beslutter sig for at få et barn, er der mange ting, der skal være på plads, så man ikke havner i alt for mange svære situationer. Man kan selvfølgelig ikke planlægge alt ned i de mindste detaljer, og det skal man heller ikke. Livet må gerne gå op og ned og byde på overraskelser. Men når man sætter børn i verden, skal man tænke meget over, hvilken opvækst man kan tilbyde barnet. Det at have et lille barn er et kæmpe arbejde - ofte meget større end selv voksne tror.
Mange små børn vågner ofte grædende flere gange om natten og skal ammes, skiftes og trøstes. Det er en hård tid for alle nybagte forældre, uanset om man er helt ung eller har været voksen længe. Kærligheden i forholdet bliver sat på en prøve, fordi barnet kræver 100 % opmærksomhed. Derfor er man ofte så træt, at man kan have svært ved at finde overskudet og energien.
Det er sådan nogle ting, der gør, at jeg tænker på, hvordan det ville være at vente nogle år med at få børn? Er der noget bestemt, der gør, at det skal være lige nu?
Hvis I venter nogle år, så er I måske begge flyttet hjemmefra og har skabt jer et liv sammen, hvor I selv står for hele økonomien og husholdningen med madlavning, indkøb, rengøring osv.
Så er I ikke i tvivl om, at I kan klare jer selv uden jeres forældre. Ofte er det først dér, man egentlig er helt klar til at få et barn.
Angående kommunen så fjerner man ikke bare børn, fordi forældrene er unge. Men det kan sagtens være, at man skal have en samtale enten i kommunen eller med en sundhedsplejerske. Man er nemlig lidt ekstra opmærksom, når unge mennesker bliver forældre, fordi man ved, at det er en stor opgave.
Hvis det er tydeligt, at forældrene ikke kan give omsorg til deres barn; ikke passer det godt nok, at forældrene selv har det skidt eller noget i den dur, så skal kommunen undersøge, om forældrene kan passe på barnet. I nogle tilfælde får man hjælp af kommunen til at klare det. I andre tilfælde finder kommunen en anden løsning for barnet, så man er sikker på, at det får den omsorg, det skal have. Men det er ikke forbudt at få børn, når man er så unge som jer. På den måde, er jeres alder ikke afgørende for, om kommunen kunne finde på at fjerne barnet fra jer. Der skal mere til.
Jeg kender jo ikke dig eller din kæreste. Og selvom jeg synes, at du lyder som en klog, omsorgsfuld og betænksom pige, så vil jeg anbefale, at I venter med at få børn. Det er ikke godt, at din kæreste er på efterskole, mens du er gravid, skal føde og har et lille barn. Det kan være rigtig svært at overskue, selvom man måske føler, at man kan. Måske er det også godt, at han får lov at nyde efterskolen, uden at tankerne hele tiden er derhjemme. Det vil de sikkert være, hvis der er et lille barn, eller du er gravid.
Det er også vigtigt, at dit barn ikke bliver et barn, du har i fællesskab med dine forældre, hvis du forstår? Hvis du stadig bor hjemme, når du får et barn, så kan det måske blive svært. Du er både barn og mor på én gang. Det kan være svært, hvis andre tager over, eller blander sig, fordi de er mere erfarne, som dine forældre jo er. Derfor kan det være bedre, at du først får børn, når du er flyttet hjemmefra. Så kan du skabe din egen familie sammen med din kæreste - med jeres egne regler og traditioner.
Jeg er sikker på, at dine forældre bliver nogle gode bedsteforældre, som vil hjælpe jer på en rar måde, når I en dag får et barn.
Jeg kunne forestille mig, at du kommer til at savne din kæreste, når han tager på efterskole. Måske er du lidt nervøs for det? Det kan jeg i så fald godt forstå.
Det kan gøre så ondt at savne, at man tænker, at man må prøve at binde hinanden lidt sammen når afstanden bliver stor. Og det kan et barn måske være med til. Er det mon nogle tanker, som du kan genkende?
Måske kan du tænke på, at et barn ikke skal være et bindeled, men snarere blomsten i et trygt, tæt og kærlighedsfuldt forhold. Det er jeg sikker på, at du og din kæreste har. Men måske er det rart, at kunne bruge ungdommen til at være frie sammen uden forpligtelser i form af børn?
Du skriver, at det er vigtigt at snakke om. Og jeg er bare så enig! Det er så godt, at du snakker om det og skriver herind. Hvis du gerne vil tale mere om dine tanker, kan du altid ringe til BørneTelefonen og tale med en sød rådgiver om det. Du kan ringe hver dag på 116 111. Du kan også skrive på chat eller sms.
Uanset hvad I kommer frem til, så ønsker jeg jer begge det allerbedste!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
