Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tror jeg er gravid!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er godt at høre, at I har brugt kondom og rigtigt ærgerligt, at det kan være sprunget. Hvis kondomet har været sprunget, så gætter jeg på, at din kæreste måske ved det mere sikkert. Det kommer jo helt an på, hvor meget kondomet var gået i stykker - måske kan han svare på det?

Ens menstruation kan udeblive af flere forskellige grunde, hvor graviditet er en af dem. Jeg vil råde dig til at tage en graviditetstest (kan købes i supermarkeder, Apoteket, tankstationer) eller ringe til din læge. Ens cyklus kan dog også blive påvirket ting som hormoner eller stress. Menstruationen kan eksempelvis udeblive, hvis man går og er meget bekymret omkring noget . Hvis du vil læse mere, kan du også læse vores råd omkring graviditet:

 

Det er rigtig normalt, at man kan være bekymret for, hvad ens forældre siger i sådan en situation. Jeg tænker, om du mon førhen har fortalt dem noget som var lidt svært at sige, og hvordan har de reageret her? Jeg tænker, at de fleste forældre faktisk vil være støttende i sådan en situation. Men ligesom du er bekymret, så bliver de fleste forældre jo også bekymret og skal have lidt tid til at forstå, hvad det handler om og hvordan de bedst kan hjælpe. Mon det er noget du kan genkende hos dine forældre?

Du skriver, at du er blevet uvenner med din kæreste, og det er rigtig ærgerligt. Har du fortalt ham, hvorfor du er nedtrykt? Jeg tænker nemlig, at han kunne være en god støtte, hvis han måske forstår, hvad det er, du går igennem. I to kærester skulle jo gerne kunne hjælpes ad, også når det bliver lidt svært - det håber jeg, at han vil være med på. Ellers lyder det også til, at din veninde er god til at støtte dig og snakke med dig - det tænker jeg, må være rart for dig.

Mit bedste råd til dig, er derfor at snakke med dine forældre og din kæreste og så tage en graviditetstest. Hvis du synes det er svært lige at sige, så kan det være en sms eller et brev, hvor du kan fortælle dem, hvad du er bekymret for og den hjælp og støtte du har brug for fra dine forældre. 

Hvis du har lyst, kan du også altid ringe her ind på 116111. Her sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat