Brev

P – piller men gravid?

Hej.

Jeg er en pige på 14 år og jeg har en kæreste som jeg har haft sex med. Vi brugte ikke kondom men om aften begyndte jeg så på mine P – piller (Fordi jeg ville jo ikke være gravid) Men dem må man jo egentlig først starte på efter din menstruation men det gjorde jeg ikke fordi jeg var bange. Jeg tog pillen om aften og har taget dem lige siden.

Nu er jeg så begyndt at får ondt i maven og rimelig træt. Jeg er rigtig bange for jeg er gravid , fordi har P – Pillen kunne nå at stoppe det?

Eller er det fordi jeg ikke tog dem efter min menstruation?

Er jeg gravid?

Jeg har nogen gange kvalme og spiser ikke så meget igen. Men den første gang jeg var på P – piller var jeg syg de første 7 – 9 dage.. Og nu har jeg det bare dårligt. Kan det være jeg er gravid? Eller findes der en anden grund?

Håber du vil hjælpe. Det ville betyde meget!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev. Jeg håber, du har fået det lidt bedre i mellemtiden, for desværre går der jo lidt tid, før man får svar, når man skriver her til BørneBrevkassen. Jeg får lyst til at starte med at sige til dig, at hvis du gerne vil have hjælp hurtigere, kan du også skrive til os på BørneChatten eller sms'e til 116 111 (hvis du hellere vil skrive end at ringe).

Jeg kan godt forstå, du er lidt nervøs for, om du kan være blevet gravid, da du havde ubeskyttet sex med din kæreste. Der er jo en risiko, det har du ret i. Du tog så din første p-pille med det samme og fortsatte herefter med at tage dem efter brugsanvisningen, og det sker sådan set heller ikke noget ved.

Effekten af p-pillerne er bare først sikker efter den første menstruation, så derfor tør jeg ikke love dig, at de har virket fra du startede med at tage dem.

At du har kvalme behøver ikke betyde, at du er gravid. Det kan også have med p-pillerne at gøre (du skriver også, at du tidligere har prøvet at få kvalme, da du tog p-piller), eller det kan være fordi du er nervøs... Jeg ved, at kvalmen normalt først begynder at komme 6-8 uger efter man bliver gravid. Så måske var det en ide at snakke med din læge, om du måske kan have bivirkninger af de p-piller, du har fået...

Der findes mange forskellige p-piller, så hvis man får kvalme, ondt i maven eller andre bivirkninger af de p-piller, man har fået, er det en god ide at bede sin læge om at prøve nogle andre.

Så altså... Tror du ikke, det ville være en lettelse at få en tid hos lægen og få snakket om de p-piller? Så kan lægen samtidig lige teste, om du skulle være blevet gravid (det er slet ikke sikkert, du er det), og så får du i hvert fald svar. Måske forsvinder kvalmen, når bekymringen forsvinder - sådan er det tit.

Har du en veninde, der kan tage med dig til lægen? Eller måske din mor? Det kan være rigtig rart at have en med, når man skal til lægen og er lidt nervøs over det.

Og som jeg startede med at sige, så kan du altid skrive til os, hvis du er nervøs over noget - der sidder søde rådgivere klar på BørneTelefonen alle hverdage kl 11-23 og i weekenden kl. 11-19. Du behøver ikke fortælle, hvem du er.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat