Ønsker graviditet

Kære T
Mange tak for dit brev.
Du skriver rigtig fint om dit ønske om at blive gravid, og omkring hvilke tanker du gør dig i forbindelse med en mulig graviditet.
Du fortæller i dit brev, at du er 19 år og føler dig meget moden af din alder. Du lever et liv i et fast forhold med din kæreste og hans søn. Du ved, at et sådant liv kræver fast økonomi og penge til mad og tøj. Du har længe ønsket dig et barn og har også tidligere været gravid. Du beskriver fint, hvordan din tidligere graviditet fylder i dine tanker - når du ser små børn, tænker du, at det kunne have været dig, som havde en dreng eller pige nu. Samtidig er du glad for at det ikke er dig, da du dengang var yngre og ikke havde en kæreste, som du kunne dele det hele med.
Jeg tænker, når jeg læser dit brev, at det at du tidligere har været gravid, er en meget væsentlig oplevelse i dit liv. Selv om der, som du selv skriver det, kan være gode grunde til, at du har lyst til at glemme din tidligere graviditet, så er det min erfaring, at der kan være rigtig gode grunde til at dele en så vigtig oplevelse med ens nærmeste. Du skriver direkte, at det skyldes din tidligere graviditet, at du i dag så brændende ønsker dig at blive gravid. Det tænker jeg, er en viden, som du skal dele med din kæreste. Hvis han ved lidt om, hvad du har været igennem, kan han måske bedre støtte dig, når du har brug for det, og måske kan han også bedre sætte sig ind i dit ønske - og årsagen til dit ønske - at blive gravid. Mon det er en mulighed for dig?
Du fortæller i dit brev, at du og din kæreste tidligere har talt med din mor og din kærestes mor, far, stedmor og stedfar om at få et barn, og at de alle siger, at det skal I vente med. Du skriver ikke, hvorfor de anbefaler jer at vente, men jeg tænker, at det kunne være væsentligt at lytte til deres begrundelser herfor. Er det mest af alt pga. jeres relative unge alder, eller er der mon andre årsager til, at de synes I skal vente?
Du spørger, om du skal fortælle din familie og svigerfamilie om dit store ønske om at blive gravid, og hvordan du evt. skal kunne fortælle det? Jeg tænker, ud fra det du skriver, at det er en god ide, at du fortæller dem om dit ønske.
For selv om jeg kan læse, at du er lidt i tvivl om, hvad de vil sige til dig, og selv om du frygter, at de ikke ville kunne forstå dig. Så har du jo ret til at tænke og ønske dig et liv med børn – også selvom tidspunktet falder sammen med din kærestes søsters graviditet. Det er min erfaring, at det kan være rigtig positivt at være ærlig omkring de ønsker, vi har i vores liv. Måske din familie faktisk vil kunne forstå dig og støtte dig i dit ønske? Hvis de i stedet er uenige i det ønske, som du selv frygter, så har du muligheden for at høre dem, hvorfor de ikke synes det er en god ide, og du har så til gengæld mulighed for at forsøge at forklare dem, hvorfor du tænker, det er rigtigt for dig og din kæreste.
Der kan være flere måder, hvorpå du kan vælge at fortælle dem om det. Måske du kan få din kæreste til at fortælle det sammen med dig? Du kan vælge at fortælle dem om de tanker, du har skrevet i dette brev, fortælle dem at du har frygtet deres respons. Du kan også vælge at vise dem dette brev eller skrive et nyt brev til dem.
Til sidst får jeg lyst til at nævne, at du har mulighed for at tale med fagpersoner omkring en mulig graviditet. Det kunne være din læge eller en sygeplejerske (hvis der er en sådan tilknyttet dit lægehus), eller det kunne evt. være en socialrådgiver fra organisationen Mødrehjælpen.
Det er min erfaring, at dialog og åbenhed er en rigtig god vej i en så vigtig beslutning. Selvom det selvfølgelig er jer – din kæreste og dig – som sammen skal beslutte, hvad der er rigtigt for jer.
Hvis du har lyst, er du også altid meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på tlf. 116 111 eller chatte med os.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Med venlig hilsen BørneBrevkassen