Min menstruation udebliver?
Kære børnebrevkassen,
jeg står i øjeblikket i en utrolig svær situation, hvis jeg altså skulle sige det selv.
Da min kæreste og jeg havde været sammen i omkring 6 måneder, havde vi sex for første gang.
Alting var helt perfekt, bortset fra at jeg ikke var på p-piller endnu, da min læge har haft meget travlt.
De første par gange gik fint, og jeg fik min menstruation som jeg plejede. Selvfølgelig brugte vi beskyttelse i form af et kondom, men desværre oplevede vi en dag, at det sprang.
Han foreslog selv det mest fornuftige, og sørgede for at skaffe en fortrydelsespille til mig, da han er 18 og jeg 16, så vi bestemt ikke er gamle nok til at lege “far, mor og børn” endnu.
Jeg havde egentlig regnet med at vi var rimelig sikre, da jeg tog den efter omkring 7-10 timer, og jeg næsten lige havde færdiggjort min menstruation, hvilket så vidt jeg ved, betyder at jeg ikke havde haft ægløsning endnu.
I en måned har vi derfor levet i troen på, at jeg ville få min menstruation som jeg plejede. I dag er den gået omkring 2-3 dage over tid… Det bekymrer os begge to utrolig meget, og det piner mig at se ham så nervøs.
Jeg er lige pt. i gang med mine afsluttende eksamener, og har været meget nervøs og stresset, kan det have noget at gøre med min udeblevne menstruation?
Kan du være blevet gravid?
Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.