Brev

Min mave??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år.

Mange tak for dit brev om dine bekymringer for din mave. Det lyder ikke rart at din mave er blevet hård og buler ud. Nu hvor du ikke har haft sex så kan jeg med sikkerhed sige, at du ikke er gravid. Det kan ikke lade sig gøre at kroppen kan gøre sig selv gravid, da det kræver en sædcelle fra manden for at en kvinde kan blive gravid.

Du skriver at du ikke har ændret på din kost og at du spiser som normalt og motionere. Hvordan med toiletbesøg, er det også som de plejer? Jeg ved at man kan få en hård mave, der buler lidt ud, hvis man har forstoppelse og derfor ikke kan komme af med sin afføring. Hvis du har svært ved at komme på toilettet så skal du sørge for at drikke rigeligt med vand og spise mad med mange fibre, fx frugt og grøntsager. Er du begyndt at have din menstuation? Nogle gange kan menstuation også give en oppustet mave, der buler ud, det er helt naturligt og ufarligt.

Har du talt med dine forældre om dine maveproblemer? Du kan overveje at tage til lægen og bede om en undersøgelse, så han forhåbentlig kan forklare dig hvad din hårde mave skyldes. Hvis det er forstoppelse kan han give dig noget medicin som hjælper med at få gang i maven igen, så den ikke længere er hård og bulet.

Hvis du har flere spørgsmål så må du endelig kontakte os igen.

Mange kærlige hilsner fra Børnetelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat