Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Måske gravid ?!?!?!?!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er blevet nervøs…
Det er ikke altid det nemmeste (i første omgang) at tale med sin familie om den slags, så det er godt, du har skrevet her til BørneBrevkassen.
Jeg får lyst til at spørge, om du mon har talt med din kæreste om, at du er blevet nervøs? Ville det hjælpe at snakke lidt med ham om det, tror du? Måske kan I snakke lidt om, hvordan I har lyst til at beskytte jer næste gang i skal i seng sammen… Det kan nogle gange være meget rart at få snakket om det, før I får lyst til hinanden næste gang.
Hvis det er for svært at tale med din kæreste om det, har du måske en god veninde, som du kan tale fortroligt med, så der er en, der ved, at du er bekymret for, om du er gravid. Måske vil hun endda kunne følge med dig til lægen, som du allerede har lavet en aftale med, og det er meget fornuftigt…
Jeg tænker, at du har været hos lægen, når du får mit svar (?) Hvis ikke, kan du måske prøve at tage en graviditetstest, som du kan købe i de fleste supermarkeder, i Matas og på apoteket.
Hvis du har brug for at tale med nogle om det, som ikke er din familie, kan det måske være en mulighed at ringe anonymt til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten.
Jeg håber, du har får din menstruation snart, så du ikke skal være bekymret mere, og at du blev/bliver afklaret efter at have været hos lægen.
Mange hilsner,
BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat