Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er gravid!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver for at få hjælp. Jeg kan godt forstå, at det ikke er spor rart at skulle bekymre sig for, om man kunne være blevet gravid. Du har jo helt ret i, at der faktisk er en risiko for det. Det er der nemlig altid, når man dyrker ubeskyttet sex. Også selvom fyren trækker sig inden, at han kommer – der kan nemlig godt komme lidt sæd fra hans penis alligevel.

Der er jo egentlig kun en måde at finde ud af, om du er gravid – og det er ved at tage en graviditetstest. Jeg kan godt forstå, at det kan føles skræmmende, men som du også selv skriver, så er det bedre at du hurtigt finder ud af det, for tiden går og dine muligheder måske bliver begrænset. Testen kan købes billigt i de fleste supermarkeder, kiosker og på alle apoteker. Man kan købe dem helt anonymt, så de behøver ikke at vide mere om hvem, du er.

Der er også den mulighed, at du bestiller en tid hos din læge og får taget en test hos lægen. Fordelen ved det er, at det er gratis og så kan lægen med det samme tale med dig om de muligheder, du har. Både hvis det viser sig, at du er gravid, men også hvis du nu ikke er gravid. Jeg tænker at du ogsp kan få et par gode råd til, hvordan du fremover kan beskytte dig bedre, så du kan undgå at skulle stå i den her ubehagelige situation igen.

Du skriver, at der ikke er nogen, der kender til din situation. Jeg vil klart anbefale dig, at du snakker med nogen om det. Det er jo sådan med en evt. graviditet, at den kan i længden ikke skjules, så det er bedre at fortælle om det så hurtig som muligt. Jeg kan godt forstå, at du kan være bekymret for, om dine forældre vil blive sure. Man kan jo sige, at ind til nu så er der ikke noget at blive sur over – du har en bekymring og det er helt naturligt at gå til sine forældre med. 

Du kan også vælge en anden voksen omkring dig, som du har et godt forhold – det kunne være en bedsteforælder, lærer eller en ven/venindes mor. Hvis det viser sig, at du er gravid, får du brug for at dine forældre hjælpe dig, da du endnu ikke er myndig og de derfor skal samtykke, hvis du fx vælger, at en abort er det rigtige for dig. Hvis du er meget bange for, hvordan dine forældre reagerer kan din læge også tale med dine forældre.

Du skriver, at du heller ikke har fortalt ham fyren omkring det hele. Det er jo helt op til dig, men jeg tænker, at det måske kunne være en god idé. Måske han også kunne hjælpe med at købe en graviditetstest eller gå med til lægen – og, når I så har en afklaring, hjælpe med at snakke med dine forældre – måske endda være den, der fortæller det. Det kan være rart ikke at skulle gøre alene og I har jo været to om at ende i den her situation.

Jeg ved, at det kan være svært lige at sige til sine forældre, derfor kan det være en idé at skrive det i en sms, at du ikke rigtigt har fået menstruation og du er bange for at være gravid. Du kan også skrive, at du har brug for deres hjælp/din mors hjælp, og håber de vil hjælpe og skælde ud...Vil det være en måde, at du får det sagt til dine forældre eller en af dem? 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker omkring din situation til at komme videre. Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe eller sms'e til os på BørneTelefonen 116 111 eller logge på Chatten.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat