Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er bange for min kæreste

Jeg er en dreng på 18 år og har en kæreste der er 15 år, vi har haft samleje, men uheldigvis sprang kondomet, jeg er nu bange for min kæreste er blevet gravid,

det er godt nok ikke så længe siden så vi kan afgøre det endnu, men alligevel har hun haft ømme bryster, en del hovedpine, nogen kraftige mavesmerter et par gange om dagen så vidt jeg ved. Hun har også haft lidt ondt i lænden så jeg har prøvet med lidt massage, men føler ikke rigtigt jeg kan massere det uden hun får meget ondt.

Ud over det har hun os lige pludselig ud af den blå luft kunne råbe af sin mor over ingen ting, hun har, kunne gå fra at ligge i sin seng og grade til lige pludselig at hoppe rundt og være glad. Hun har sagt hun har haft en enkelt pletblødning.

Jeg ved ikke hvad jeg, skal gøre? Er virkelig bekymret for hende både hun har smerter, men også vi ikke ved om hun er gravid.

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 18 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, for jeg kan høre at bekymringen for din kæreste fylder meget for dig. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Jeg kan godt forstå, din frygt for, om din kæreste kan være blevet gravid efter kondomet sprang. Du skriver, at det ikke er så længe siden det skete, så I har ikke kunnet afgøre det endnu. Det lyder som om, at I har tænkt, at hun skal tage en graviditetstest om kort tid, så I kan få det afgjort. Er det mon rigtigt forstået? Jeg tænker i hvert fald, at det ville være en rigtig god idé, at få afklaret om hun er gravid eller ej.

Du skriver, at din kæreste har nogle forskellige symptomer, som gravide kvinder ofte oplever, fx ømme bryster, mavesmerter og humørsvingninger. Du skriver også, at hun har haft ondt i lænden, og at du har prøvet at massere hende, for at afhjælpe smerterne. Du lyder til at være en rigtig sød og betænksom kæreste, der hjælper hende så godt du kan. Ud fra det du skriver, kan jeg godt forstå jeres bekymringer om, at hun måske kan være blevet gravid, da kondomet sprang. Nogen gange er det sådan, at hvis en pige frygter, at hun måske er blevet gravid og evt. læser om forskellige tegn og symptomer på graviditet på nettet, kan hun pludselig mærke alle de ting, hun læser om. Det er helt normalt. Du kender måske selv dét, at man kan få helt ondt et sted, fx i maven eller hovedpine, fordi man er bekymret?

Frygten kan også gøre, at hendes menstruation kan blive nogle dage forsinket, og at hun pletbløder. Det er ikke fordi, jeg vil underkende de symptomer din kæreste oplever, jeg synes helt sikkert også, at hun skal tage en graviditetstest. Jeg vil bare gerne fortælle dig, at en frygt for noget kan gøre, at ens hjerne og krop, kan komme til at ’forstærke’ symptomer. Der er mange kvinder, som har oplevet det samme, som din kæreste oplever nu. Frygten for en graviditet kan gøre, at de pludselig synes, at de har ømme bryster, humørsvingninger m.m. Hvis de tager en graviditetstest, og den viser sig at være negativ, forsvinder graviditetssymptomerne igen. Det lyder måske lidt mærkeligt, men sådan er vores hjerner og kroppe indrettet.

Når det er sagt, at det selvfølgelig vigtigt, at være opmærksom på, om din kærestes smerter kan skyldes noget andet. Hvis graviditetstesten viser sig at være negativ, og hvis smerterne stadig er der, skal hun måske gå til lægen. Der kan jo være noget andet galt.

Jeg tænker på, om dig og din kæreste har snakket om, hvad I skal gøre, hvis det viser sig, at hun er gravid? I er jo meget unge begge to, og et barn er et kæmpe stort ansvar, der vil forandre jeres liv fuldstændig. En abort er heller ikke en rar oplevelse, men det kan være nødvendigt. Ud fra det du skriver i dit brev, lyder det ikke som om, at I er interesserede i, at blive forældre allerede. Er det mon rigtigt forstået? Hvis det viser sig, at hun er gravid, synes jeg, det er vigtigt, at I får fortalt det til jeres forældre. Under alle omstændigheder skal din kærestes forældre inddrages, da hun ikke kan få en abort uden deres samtykke, når hun er under 18 år. Med mindre, at hun taler med lægen om, at hendes forældre vil reagere meget voldsomt på en mulig graviditet og abort - med det er helt op til lægen at vurdere.  

Det lyder som om, at I er forsigtige og beskytter jer, når I dyrker sex. Det er rigtig godt. Kondomer er også en rigtig god form for beskyttelse, da de både forhindrer graviditet og samtidig beskytter mod kønssygdomme. Det er selvfølgelig rigtig uheldigt, hvis kondomet springer. Din kæreste kan måske overveje, om hun skal tage p-piller i fremtiden som en ekstra beskyttelse, hvis kondomet skulle springe igen. 

Jeg ønsker alt det bedste for dig og din kæreste.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat