Brev

HJÆLP!?!!

Heej,

jeg r meget i tvivl om jeg r gravid. Jeg har ikke taget testen, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal få fat i den og der er ingen andre der ved at jeg har haft sex.

Altså jeg har haft ret ondt i maven oh taget 2 kilo på.

Og kan man mærke de blodåre man har i maven?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Lige nu har du mange tanker og fornemmelser i kroppen. Men måske mærker du lige nu ekstra mange ting i kroppen, fordi du er bange og bekymret. Det er nemlig helt normalt, at man begynder at lede efter tegn og ændringer med kroppen, når man er bekymret for, om man fx er syg eller gravid. Så at du har ondt i maven, kan faktisk bare skyldes, at du er bekymret. 

Du fortæller ikke, om du brugte beskyttelse, da du havde sex. Derfor er det svært for mig at sige, om du kan være gravid. At du har ondt i maven og har taget på i vægt kan nemlig skyldes andre ting end graviditet.

Jeg vil derfor råde dig til at tage en test, som du også selv har tænkt på. Testen kan du købe i de fleste supermarkeder eller på apoteket. Den er tit helt oppe ved kassen. Hvis testen viser sig at være positiv, skal du hurtigst muligt få en tid hos din læge. Så kan lægen undersøge dig og tale med dig om, hvad du så skal gøre. 

 Du spørger, om man kan mærke blodårerne i maven. Nej, man kan ikke mærke blodårerne inde i maven. Hvis du derfor kan mærke noget og er usikker på, hvad det er, så tal med din læge eller med sundhedsplejersken på skolen. Også hvis dine mavesmerter fortsætter.  

Jeg synes ikke, at du skal gå med det her alene. Derfor håber jeg, at du vil overveje at dele din bekymring med en voksen. Det kunne måske være en god lærer? Eller dine forældre. Selvom om det måske er svært at fortælle, så vil du nok også mærke en lettelse over at få hjælp til at det her. Du kunne fx som en start vise en voksen dit brev og mit svar. Så ved de, hvad du skal have hjælp til. 

De bedste hilsner, BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat