Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Graviditet, åndssvag ven og stress

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg får lyst til at først fortælle dig, at når jeg læser dit brev, fremstår du som en moden pige med rigtig mange gode overvejelser omkring den situation du er i. Du erkender din egen del af ansvaret, holder hovedet koldt og du virker ret afklaret med hvad der skal og hvad du skal gøre. Det synes jeg altså er ret stærkt! At din ven, som måske har gjort dig gravid, ikke vil tage ansvar for det, kan jeg godt forstå gør dig virkelig frustreret og såret.

Inden du begynder at tage stilling til, hvad der skal ske hvis du er gravid, så tænker jeg, at det er vigtigt at du finder ud af, om du er gravid eller ej. Jeg ved, det kan være rigtig svært at købe og tage en graviditetstest. Men det er vigtig, så du kan få en afklaring. Er du gravid, skal du nemlig hurtigst muligt til lægen, så du kan blive undersøgt. Lægen kan nemlig med sikkerhed se, om du er gravid og lægen vil også tale med dig om dine muligheder. Når man er under 18 år og gravid, er lægen forpligtet til at informere ens forældre om det. Men det lyder som om at du godt ved, hvis det viser sig at du er gravid, bliver du nødt til at tale med dine forældre.

Når du skal tage testen, tænker jeg, at det er kunne være rart for dig, at du ikke er alene. Er der en veninde, som du stoler på, der kan være sammen med dig? Det kan også være, at du kender en voksen, som du føler kan hjælpe og støtte dig? Hvis du ikke har lyst til at fortælle det til nogen, kunne du ringe ind til BørneTelefonen? På den måde kan du have en sød rådgiver i røret, når du tager testen. Du kan sige, at du har skrevet et brev til Brevkassen, og at det er mit forslag. På den måde er du ikke alene når du skal tage testen, og du vil have nogen at tale med om, hvad du skal gøre, hvis testen er positiv. 

Når jeg læser hvordan du har håndteret hele situationen samt din vens reaktion, synes jeg at du tager et stort ansvar - som kan være tungt at bære selv. Det lyder som om, at han har rigtig svært ved at håndtere tanken om at han måske har gjort dig gravid. Desværre tager han ikke medansvar, men uanset hvad, så er I sammen om det her. Han har måske brug for lidt tid, så kan det være at han kan tage ansvar for jeres fælles situation. Men jeg tror ikke at du får noget ud af at snakke med ham, før du er sikker på om du er gravid.

Hvis det er tilfældet at du er gravid, kunne det være god idé at kigge på hjemmesiden her sammen med nogen: https://moedrehjaelpen.dk/artikler-om-abort/. Der er en masse information om, hvad det vil sige at få en abort, og hvornår man kan få foretaget den. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

BørneTelefonen 

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat