Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Graviditet!!

Hej,
jeg er en pige på 15, som har været gravid en gang før. Jeg har har en kæreste på 26, vi er meget glade for at dyrke sex, og vi er også meget glade for hinanden! Vi vil rigtig gerne have et barn sammen men jeg er kun 15, og tror ikke jeg vil kunne klare moder rollen!

Min kæreste og jeg er på stoffer! Og jeg er gravid igen så vi er bange for at vores barn bliver alvorligt skadet, altså hvis vi skal vente med at få et barn til jeg er gammel nok så når han jo at blive meget meget gammel! Jeg har intet med mine forældre og gøre, så jeg har ingen forældre til at sige mig imod!

Men jeg ved bare ikke om det vil være for tidligt at få dette barn?? Kan du/i hjælpe mig, og komme med nogen gode råd til hvad jeg skal gøre???^

-Hilsen den gravide! 🙂

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære gravide
Tak for dit brev, det er rigtig godt, du skriver. Du spørger direkte efter råd, så jeg vil forsøge at komme med et meget direkte svar til dig.

Jeg tænker helt klart, at det vil være en skidt ide for dig og din kæreste at få et barn nu! Du skriver selv, at du er i tvivl, om du kan klare moderrollen - og at både du og dine kæreste tager stoffer.  Begge dele synes jeg helt klart taler imod at sætte et lille barn i verden.

Det kræver rigtig meget at blive en god mor/ forælder og al forskning viser, at børn af stofmisbrugere ikke får den omsorg og tryghed, som de har brug for for at kunne udvikle sig. Derudover er risikoen for at babyen vil tage skade af de stoffer, det udsættes for i fosterstadiet også stor, så lige nu vil være et rigtig dårligt tidspunkt at få et barn!

Som jeg forstår det, er du bekymret for, om din kæreste vil være for gammel til at blive far, hvis I venter. Det tror jeg slet ikke, du behøver, at være bange for... Biologisk set kan han vente mange år endnu, så selvom der skulle gå 10-12 år, så du fx. var 25 og han 36, så ville det ikke påvirke hans evne til at få børn.

Jeg tror, at du har brug for mere personlig rådgivning, end jeg kan give dig i et brev. Derfor vil jeg foreslå dig hurtigst muligt, at kontakte Mødrehjælpen, der er vant til at rådgive unge gravide. De rådgiver både personligt og via telefon.. (her på deres hjemmeside>> kan du læse mere om de forskellige muligheder for at få rådgivning.)

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat