Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Graviditet

Hej. Jeg havde sex med en af mine venner i forgårs uden kondom.

Jeg havde plet blødningen og lidt voldsom mens dagen efter. Jeg er ikke på P piller eller noget og jeg har heller ikke taget en fortrydelsespille.. Kan jeg være blevet gravid?

Han mente dog at han ikke kom i mig men der kan jo stadig være præ sæd.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om du kan være blevet gravid, men som du selv er inde på, kan der være en lillebitte risiko for det, når I har haft sex uden kondom - også selv om han ikke kom inde i dig.

Hvis du har nogenlunde regelmæssig menstruation, og hvis den menstruation du fik dagen efter, kom til tiden, er du sandsynligvis ikke gravid. Men for en sikkerheds skyld vil jeg anbefale dig at købe en graviditetstest (den kan du købe i supermarkedet).

Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at snakke med nogen om, hvad der er sket? Måske har du mod på at snakke med en veninde om det til at starte med? Det er ikke rart at gå med frygt for at være blevet gravid, og selv om jeg ved, det kan være svært at snakke om, så håber jeg, du vil overveje, hvem du kunne fortælle det til.

Du skal vide, at BørneTelefonen har åbent kl. 11-23 alle dage, og det er gratis og anonymt at ringe eller skrive med en rådgiver. Hvis du ikke kan komme i tanke om nogen at vende det her med, kan du altid ringe eller skrive - nummeret er 116111.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat