Brev

Graviditet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år.

Tak for dit brev. Det er sådan, at graviditetstests er så følsomme, at de har en sikkerhed på 99,9% hvis testen udføres efter den dag, man skulle have haft sin menstruation. Så bare på baggrund af dette lyder det ikke som om, du er gravid, men jeg kan godt forstå at du bliver bekymret over at du ikke har fået din menstruation i snart 3 måneder.

Det kan dog skyldes mange andre ting end graviditet, fx kan det faktisk være en bivirkning til at have en p-stav, at man ikke får menstruation, og faktisk kan det at du er oppustet også være en bivirkning til p-staven.

Den manglende menstruation kan også skyldes stress, bekymring, vægttab, meget sport eller en sygdom.

Jeg vil derfor anbefale dig at kontakte din læge, så han/hun kan undersøge dig og finde årsagen til, at du ikke har fået menstruation. Du har overvejet at blive scannet på hospitalet, og det kan du jo tale med din læge om, for det er selvfølgelig den mest sikre måde at finde ud af det på. Men i første omgang vil jeg som sagt anbefale, at du taler med din egen læge.

Jeg håber, mit svar nåede frem til dig hurtigt nok. Husk, at du også kan kontakte os direkte på tlf 116111 eller chatten, hvis du en anden gang skulle have brug for at få svar lidt hurtigere end i brevkassen.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat