Brev

Graviditet?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver herind, så du forhåbentlig kan blive mere afklaret. Spørgsmål om sex og graviditet kan fylde utrolig meget.

Først og fremmest bliver en pige gravid ved, at en sædcelle fra fyren befrugter et æg hos kvinden. Fyren skal altså have sædafgang for at kunne befrugte et æg. Man kan ikke blive gravid ved for eksempel at ”få finger” medmindre fyren har helt frisk sæd på fingrene - og det samtidig også falder sammen med at være omkring pigens ægløsningstidspunkt. Ægløsningstidspunktet kan være lidt forskellig fra pige til pige afhængig af ens menstruationscyklus. Det vil sige, at det er muligt at være blevet gravid, men sandsynligheden for det er ikke så stor.

Pigens menstruationscyklus kan faktisk også blive påvirket af ens humør. Det kan for eksempel påvirke cyklussen, hvis man er bange for at være blevet gravid. Derfor kan menstruationen komme senere end forventet, og det kan selvfølgelig være med til at gøre én endnu mere nervøs. Derudover kan det også tage noget tid før en piges menstruationscyklus bliver stabil. At du er 13 år kan også have en indflydelse på, hvor stabil din menstruationscyklus er. Det kan altså være, at din menstruation er forsinket, fordi du er nervøs og at din menstruationscyklus ikke er blevet helt stabil endnu.

Hvis din menstruation helt udebliver - dvs. hvis den slet ikke kommer, så må du prøve at tage en graviditetstest. Dem kan du købe i supermarkedet.

Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om det, hvis du har flere spørgsmål eller bliver i tvivl om noget. Når man er seksuelt aktiv er det godt at mærke efter, hvor ens grænser går, så det bliver en god oplevelse og man holder fast i sig selv. Derudover er det vigtigt at bruge prævention, altså beskyttelse, som for eksempel kondom. Du kan ringe ind på 116 111 og du vil være anonym, dvs. at vi ikke ved, hvem du er.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat