Brev

Graviditet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev, det er godt, du har skrevet og jeg vil prøve at rådgive dig så godt, som jeg kan. Men det er jo en speciel rådgivning, når nu du befinder dig så langt væk hjemmefra.

Som du selv skriver, så har du overskredet abortgrænsen og derfor nødt til at forholde dig til om du er gravid. Det er rigtigt, hvad du skriver, at sandsynligheden ikke er stor, når samlejet var lige efter din menstruation og han brugte et kondom. Jeg tænker, at du jo kun har hans ord, for at han beskyttede sig?

Det er rigtigt, at graviditetschancerne er størst, når man har ægløsning, sædcellerne kan leve 1-2 døgn og alt afhængig af, hvor mange dage du menstruerer, så kan der være få eller mange dage til din ægløsning. Det er rigtigt, at du har størst chance/risiko for at blive gravid midt imellem 2 menstruationer, hvor du har ægløsning. Men faktisk kan man i princippet altid blive gravid fordi man ikke med sikkerhed kan vide, hvornår der er ægløsning.
 
Alle dine forklaringsmodeller er i princippet rigtige, sandsynligheden for, at du har taget på, er stor pga. din kostændring og måske kan dine menstruationer være stoppet, fordi du lever et nyt, anderledes liv. Men jeg tænker bare, det har stået på i for lang tid, du er 16 år og har formodentlig menstrueret i et par år og så er det måske ikke så sandsynligt, at menstruationen sådan pludselig stopper helt.
 
Jeg tænker, at dine forældre og du selv, har været til nogle informationsmøder arrangeret af din udvekslingsorganisation her i Danmark, før du rejste ud. Måske blev der på de møder talt om, hvad du skulle gøre, hvis du fik det problemer? Hvis du blev syg? Kan du mon huske, noget fra disse møder?

Mange udvekslingsorganisationer har en kontaktperson, der modtager og byder den unge velkommen, og som man kan kontakte, hvis man har nogle problemer. Måske kan du finde ud af, hvem der er din lokale kontaktperson? Måske kunne du fortælle ham/hende om dine problemer? De har sikkert før stødt på en udvekslingselev, der står i den samme situation som dig. En pige der er i tvivl om hun er gravid, enten med en fyr hjemmefra Danmark eller med en fyr fra USA...
 
Hvis du kom til en læge, så ville du kunne få at vide, om du var gravid. Det ville lægen kunne mærke og se, hvis du blev undersøgt. Ved en gynækologisk undersøgelse kan lægen mærke, om din livmoder er forstørret, det skal den nemlig være, hvis du er gravid. Livmodermundens farve vil også skifte fra en rødlig til en blålig farve. (Og så findes der jo urinprøver, som man i Danmark kan købe i håndkøb, jeg ved ikke om man også kan det i USA.

Jeg tænker, at du måske kunne lyve loverfor din værtsfamilie og fortælle dem, at du gerne ville til en læge, fordi du ofte har ondt i maven? Læger har mig bekendt også tavshedspligt i USA og når du så ser lægen, må du beskrive din situation og så vil lægen kunne give dig et svar.

Jeg tænker, du er nødt til at få vished, det er ikke realistisk, hvis du bare lader stå til, for så vil du inden længe ikke mere kunne skjule, hvis du er gravid. Jeg tænker, også at det lige nu og her må påvirke dit ophold i USA ret så meget, at du går og bekymrer dig? Har du tænkt på, hvad der vil ske, hvis du nu er gravid? Hvis det er et helt år, du skal være på udveksling, tror du så ikke, det ville være bedst, hvis du kom hjem?

Måske så ville dine forældre også gerne informeres om din situation og ikke blive præsenteret for en datter i 8 måned? Dine forældre vil sikkert være nødt til at hjælpe dig videre i dit liv, du vil jo blive en ung mor og det vil nok også kræve noget planlægning for jer alle sammen.? Hvis ikke du ønsker dine forældres hjælp, så tænker jeg, du må have hjælp fra kommunen? (Men dine forældre vil jo før eller senere finde ud af det, hvis det viser sig, at du er gravid.)

Du spørger, hvad du skal gøre og jeg tænker, du meget snart må have en afklaring. Det vil indebære, at du nok er nødt til at tilses, at en læge. Det kan også være, at din kontaktperson ved noget om, hvor du kan få fat i en graviditets test?

Ligegyldig hvad du beslutter dig til, så tænker jeg, at du har brug for vished, for lige nu bruger du din energi negativt, når du bekymrer dig over noget, du ikke ved er sandt? Når du får klarhed over din situation, så vil du, ligegyldig om du er gravid eller ej, positivt kunne bruge dine ressourcer på dit ophold, din fremtid.
Kærlige tanker fra BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat