Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Graviditet.

Kære brevkasse.
Jeg er en pige på 15 år, med en ret stort problem. Jeg har haft ubeskyttet sex med min kæreste på 16 år, og ved er uheld fik han udløsning. – jeg har læst meget på nettet omkring det og da det er ca, 14-15 dage siden jeg fik min menstruation, skulle der vist være størst chance for at blive gravid. Passer det?

Og hvis jeg nu er gravid, hvad ville være bedst at gøre? Abort, er en mulighed men tanken om at tage et fremtidigt liv, er bare ikke mig. Mig og min kæreste har snakke om det, og han kunne nemlig rigtig godt tænke sig at være far, men jeg ved bare ikke rigtig ned mig selv.

Jeg vil gerne nå at være ung, og feste og alt det der.. Og det samme vil han jo nok, så derfor spekulerer jeg meget på om det ville blive sådan at han bare går ud og fester imens jeg sidder der hjemme med et barn..

Håber at i vil svare mig, hurtigs muligt. Knus.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev. Risikoen for at blive gravid er størst ved ægløsning, og det er ca midt mellem to menstruationer. Så derfor har du ret, i at 14 - 15 dage efter man sidst fik menstruation som regel er det tidspunkt, hvor sandsynligheden for graviditet er størst. (Afhængig af ens cyklus. Er der flere eller færre dage i din menstruationscyklus end de gennemsnitlige 28 dage, så vil tidspunktet forrykke sig lidt.)

Jeg kan godt forstå, hvis ikke du føler dig parat til at blive mor, og at du gerne vil have mulighed for at være ung, at nyde livet med fester og den slags. Derudover så er der alt det praktiske med at  få taget en uddannelse og kunne få økonomien til at hænge sammen. - Jeg tænker også, det er for tidligt at skulle være forældre, så længe man ikke selv er voksen og har myndighed over sit eget liv.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan det vil gå, hvis du og din kæreste fik et barn sammen, men al statistik tyder på, at jeres forhold ikke vil kunne holde til det pres, det er at blive forældre. Det er nemlig en kæmpe opgave at tage sig af et lille barn, der jo har brug for pleje og omsorg døgnet rundt. Og som du selv er inde på, så kan det let blive pigen, der ender med at stå med hovedansvaret for barnet, hvilket kan blive rigtig hårdt- både for mor og barn...

Jeg kan også godt forstå, at du ikke bryder dig om tanken at tage et fremtidigt liv - det er heller ikke nogen rar tanke. Hvis det viser sig, at du er gravid, bliver det derfor en svær beslutning, som du skal træffe. Men måske er det ikke gået så galt..? Måske er du sluppet med skrækken og får din menstruation en af de nærmeste dage..?

Hvis ikke du gør det, så vil jeg opfordre dig til at gå til læge og få ham eller hende til at tage en graviditetstest. Lægen vil så samtidig kunne vejlede dig - både omkring prævention og evt. abort.

Alternativt kan du og din kæreste også selv starte med købe en graviditetstest i et supermarked/ på apoteket/ i Matas og foretage testen. Den kan tages allerede dagen efter, du skulle have haft menstruation. Hvis den er negativ, kan du ånde lettet op - er den positiv, så kommer du ikke uden om et besøg ved lægen og en samtale med dine forældre...

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat