Brev

Graviditet

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 17 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om at du har været sammen med en fyr. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs over lidt blødning, hvor der ikke burde være det.

Når jeg læser din beskrivelse af, hvad I lavede sammen, kan du ikke være blevet gravid. Det er rigtigt, at der kan være nogle sædceller i den præsæd fyren producerer, men det I gjorde, kan ikke gøre dig gravid.

Når du beskriver hvordan du har haft lidt pletblødning, har du så tænkt på, at det også kan forekomme i forbindelse med ægløsning..? Det kan også skyldes en lille ridse, som bløder lidt. Hvis du omvendt oplever at din menstruation pludselig bliver meget uregelmæssig, kan det måske være du skal en tur omkring din læge. Ikke for at tjekke om du er gravid, men for lige at følge op på at alt er som det skal være. For god ordens skyld vil jeg lige fortælle dig, at din læge ikke kan se at du fik finger - måske kan du komme til at spekulere over det…?

H

vis du går og er meget bekymret for om du er gravid, kan det godt forsinke din menstruation lidt, alt efter hvor regelmæssig den i øvrigt er. Kan det berolige dig, hvis du eventuelt køber en graviditetstest og tager den…?

Sådan nogle tests kan købes i de fleste dagligvarer butikker, der følger en ret let brugsanvisning med. Svaret får du ved sådan en test med det samme, hvad tænker du om den mulighed…?

I

dit brev skriver du ikke noget om dit forhold til fyren, det behøver du heller ikke. Men det får mig til at tænke på at du måske kommer i ”lignende” situationer i fremtiden. Måske kan det give anledning til andre spekulationer eller spørgsmål. Derfor vil jeg anbefale dig en hjemmeside på nettet.

Siden hedder

www.sexlinien.dk

på den side kan børn og unge ringe og spørge om stort set alt indenfor sex, følelser, der er også en brevkasse på siden. På samme måde som Børns Vilkårs brevkasse, kan du læse både spørgsmål og svar, kan du måske se om der er nogen af dem der er de samme som dine…?

I forhold til om du måske igen skal være seksuel aktiv vil jeg lige minde dig om, at du får den bedste beskyttelse mod såvel graviditet som kønssygdomme ved at brug kondom.

Måske har du lyst til at vende din situation med en rådgiver, kan det så være en ide for dig, at skrive på ungechatten inde på Børns Vilkårs hjemmeside?

Selvfølgelig er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale med en rådgiver. 

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat