Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Graviditet

Hej bb.
Jeg er en pige på 13 år… jeg vil gerne ta mig sammen til at sige til min mor at jeg er gravid… men jeg kan ikke… jeg tog en test for en måned siden, den var positiv. min kæreste, som er 14 år købte testen til mig… hans foreldre er positive over for det…. det er jeg bange for at min mor (som er eneforsøger) ikke vil være… HJÆLP!!.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er flot, at du skriver, og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at fortælle din mor, at du er gravid. Men jeg tror - uanset om din mor er eneforsørger eller ej, så er hun jo stadig din mor. Det kan sagtens tænkes, at din mor ikke bliver positiv over for graviditeten, når hun får det af vide. Jeg forestiller mig, at din mor måske både bliver overrasket og chokeret på samme tid?
Måske blev du også selv overrasket, chokeret og paf, da du så at testen var positiv, og du altså nu er gravid? Måske tog det også noget tid, før du forstod, hvad det betød, og satte en masse tanker i gang om, hvordan alt det her skal gå, om det går godt eller ej? Det tænker jeg det måske gjorde, og det samme tror jeg sker for din mor - så din mor skal nok også have tid til lige at forstå, at hendes datter er gravid og har brug for hendes støtte... Derfor kan hun måske virke negativ til at begynde med, men jeg tror allermest at det handler om, at hun er chokeret? Det betyder ikke nødvendigvis, at hun senere synes, det er en god idé, at I får barnet – det er jo det, I skal tale om og sammen prøve at finde de bedst mulige løsninger.
Så hvis vi nu tænker de ting ind, som jeg har skrevet til dig, og tænker ind, at du nok er to måneder henne - så synes jeg, at du skal skynde dig at fortælle hende det...

Hvis du synes, det er svært at fortælle det direkte til hende, så skriv et brev til hende. I brevet kan du fx skrive, at du godt kan forstå, hvis hun bliver chokeret, vred og ked af det. Men at du har brug for hendes hjælp til at klare den situation, du og kæresten er i, og derfor har brug for at tale med hende om, hvad der nu er det bedste at gøre. Det er nok en god idé, at hun får lidt tid til at forstå, hvad du har skrevet til hende. Mon du kunne have mod på det? Hvis du synes, det er for svært selv at tale med din mor, når hun har læst dit brev, så er det måske her, du har brug for din kærestes hjælp og opbakning? Hvis du har svært ved det, så spørg din kæreste, om han vil være der sammen med dig. Jo før I får fortalt din mor om, at du er gravid, jo før tror jeg også, at du finder roen igen.
Du er også velkommen til ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på 116 111, eller logge dig på Chatten, og gør det gerne i dag, der er åbnet 11 – 23 på alle hverdage og 11-19 i weekenden. Det kan være, at både du og din kæreste sammen kan ringe, sms’e eller chatte med os. Der sidder rådgivere klar til at lytte og give gode råd til jer.

Din mor har mulighed for at kontakte os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57, hvis hun har brug for rådgivning om, hvordan hun bedst kan hjælpe dig.

Jeg håber det bedste for jer.
Mange hilsner,
BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat