Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gravid på 16 år snart bliver 17 på feb..

Kan jeg bliver gravid en der er 24 år

Fordi jeg er gravid og jeg er på uge 16+5 dag

mig og ham vært kærsten 2 år snart 3 år jeg

har ikke slette til læge i nu fordi jeg tøre ikke sige til min mor

mig og han vil gerne beholdt barne og hans mor vil gerne støtte mig

jeg ved ikke om min mor

hvad skal jeg gøre

kommer min kæresten inden fængsel ???

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver herind, for jeg kan høre, at der er mange ting, du er urolig for og i tvivl om. Det er rigtig flot, at du spørger om hjælp.

Du fortæller, at du er 16 år, snart 17 år gammel, og gravid i uge 16, snart 17. Det vil sige ca. 4 måneder henne i din graviditet. Din kæreste er 24 år gammel. Der er ikke noget ulovligt i, at I er sammen, og nu er gravide sammen.

I Danmark siger loven, at man skal være over 15 år for at have sex. Så du har ikke gjort noget ulovligt. Og din kæreste kan ikke komme i fængsel.

Jeg er glad for at høre, at din kærestes mor støtter jer. Måske kan hun hjælpe dig med at fortælle det til din mor, så hun også kan støtte dig. Selv om du er bange for, hvad hun vil sige, så er det min erfaring, at de fleste mødre vil gøre deres bedste for at støtte og hjælpe. Også selv om hun måske bliver chokeret og kommer til at reagere med at skælde ud til at starte med.

Jeg tænker også, at du skal til lægen hurtigst muligt, og der vil det nok også være rarest, hvis du kan få din egen mor med. Lægen skal undersøge, om alt er som det skal være, og hun / han kan også vurdere, om du har brug for ekstra støtte.

Måske kan du vise dit brev og dette svar til din mor, hvis du synes, det er svært at få startet en samtale?

Vi vil også meget gerne snakke med dig på BørneTelefonen - du kan ringe anonymt (det vil sige uden at du fortæller dit navn, og uden at vi kender dit telefonnummer). Nummeret er 116 111 og gratis. Vi vil gerne hjælpe med dine spørgsmål. Hvis det er svært at snakke med din mor, kan vi snakke om, hvordan du kunne gøre det.

Jeg håber, vi hører fra dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat