Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gravid i 16 uge

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære Pige på 14 år

 

Tak fordi du skriver herind til BørneTelefonen. Du skriver at du er meget bekymret for, der sker noget med det barn du bærer nu, fordi du har tidligere har haft to aborter og du tidligere har tabe et barn i uge 14, derfor er både du og kæresten bange.

Jeg kan sagtens forstå at du og kæresten tænker på, om det lykkedes denne gang, det er naturligt at have denne tanke, fordi det har været svært for jer indtil nu, at fuldføre en graviditet.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg at det virkelig er skønt for dig, at du har en dejlig kæreste og at I ønsker jer en fremtid sammen. De drømme og planer man har sammen, når man er par, kan være helt vidunderlige.

Du skriver til os om at hjælpe dig, men jeg er lidt usikker på hvad du mener. Jeg vil at give dig lidt af mine tanker omkring din situation, måske kan du bruge dem som inspiration, som emner du kan snakke med din kæreste om.

Du har været gravid 3 gange før, 2 aborter samt et tabt i uge 14. Jeg tænker, at din krop har brug for hvile, for det er rigtig meget stress din krop har været udsat for. Jeg kan ikke vide hvad der er sket for dig og din graviditet nu, hvor der er gået noget tid siden du skrev til os, men hvis du stadig er gravid, tænker jeg at du skal hvile dig meget her i starten af graviditeten, for at give barnet de bedste muligheder. Hvis du ikke er gravid og altså har tabt barnet, tænker jeg også at din krop har brug for hvile.

En graviditet tærer rigtig meget på moderens indre ressourcer, altså dine knogler, hormoner osv. og det sætter kroppen i en stress situation, og specielt når nu du er så ung og ikke fuldt kropsligt udviklet endnu. Hvis man bliver ved med at stresse kroppen med graviditeter hurtigt efter hinanden, risikerer man, at man mister evnen til at få børn. Den samme stress kan man også udsætte sin krop for, hvis man er meget nedtrykt i længere tid, eller hvis man ryger eller spiser for meget junk food.

At blive forældre som 14 årige har sine omkostninger og kan gå ud over uddannelsesmuligheder og forspildt (sorgløs) ungdom, men det har du nok hørt til hudløshed fra andre. Jeg har mere lyst til at spørge dig om, hvad du søger i et barn? Jeg ved godt du ikke lige kan svare mig, men tænk over det. Hvad er det du tænker, at et barn kan give dig? Mangler du kærlighed? Er det venskab? Skal et barn udfylde en tomhed i livet? Skal et barn binde dig og kæresten sammen? Er det ensomhed? Mangler du en af give kærlighed til? Eller er det noget helt andet du føler? 

Nu har jeg givet dig nogle spørgsmål at tænke over, og jeg ved godt at det ikke er nemt at skulle forholde sig til disse spørgsmål, for de går ind og rører ved nogle følsomme emner. Måske kan du bruge dem til at få nogle gode snakke med din kæreste eller din mor eller en anden du stoler på?

Jeg, der skriver til dig, har rigtig mange års erfaring med livet som mor, og det jeg mest af alt har lyst til at sige til dig, er, at en baby, på ingen måde kan være en erstatning for manglende venskaber, ensomhedsfølelse eller noget andet. Hvis man bliver gravid, fordi man tror man får opfyldt nogle af de ovenstående mangler, så bliver man skuffet, for et barn kan ikke udfylde disse mangler man føler.

Jeg kan ikke vide hvorfor du ønsker at få et barn, så det er ikke sikkert at ovenstående gælder for dig, men da det er en meget stor beslutning at få et barn som 14 årig, vil jeg ønske for dig, at du, sammen med dine nære, overvejer om det er den rigtige beslutning for dig at få et barn nu og om de er klar til at støtte dig, barnet og din kæreste også. Det er for resten af livet, man bliver forældre, og skal være den der tager ansvar og giver omsorg. Jeg håber, at du har nogen omkring som du også kan tale om bekymeringerne for at miste barnet, måske vil din jordemoder være god at snakke med. Hun har stor erfaring med de bekymringer omkring graviditet og barnet man venter. Ellers kan en snak med din læge, nok også hjælpe på, at du bliver tryg igen  

Du er meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen, hvis du ønsker at snakke mere. Vi har nogle søde rådgivere som sidder på dette telefonnummer: 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat