Brev

Gravid eller hvad

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Det lyder dejligt for dig, at du har en sød kæreste. Det er også naturligt, at I så småt begynder at have lyst til at røre ved hinanden, og det er fornuftigt at starte med tøj på.

Når I beslutter jer for at gå videre uden tøj på, skal I jo først tage stilling til prævention. Jeg vil anbefale jer at købe nogle kondomer inden I er kommet så vidt, for det kan jo være for sent at tænke på bagefter.
 Du spørger om du kan være blevet gravid selvom I beholdt tøjet på? Hvis din kæreste ikke har været inde i dig og ikke har fået udløsning inde i dig, er det ikke muligt, at du er blevet gravid.

Nu skriver du jo ikke, hvad det præcist er I har lavet? Det er jo altid en mulighed at gå ned og købe en graviditetstest for at være på den sikre side, og det tænker jeg måske kan være en god ide, når du nu går og er bekymret for at være gravid. Du kan købe den i et supermarked, eller på apoteket. Hvis det skulle vise sig at du alligevel er gravid, er det jo vigtigt at finde ud af det så hurtigt som muligt, så du kan komme til din læge og snakke mere om det. 
Der kan jo være andre årsager til, at du har taget på og har ondt i maven. Det er normalt at begynde at tage lidt på i din alder, hvor du udvikler din krop. Ondt i maven kan skyldes forskellige ting. Hvis det kommer fra underlivet kan det have noget at gøre med din menustration, men man kan jo også få ondt i maven af at være bekymret over noget..??

Har du mon talt med din mor om alt dette? Måske var det en god ide at snakke med hende om det? Det kan måske også være en god ide, at I får en snak om prævention, hvis du og din kæreste snart vil til at have sex?

Hvis det er svært for dig at snakke med din mor, er der også den mulighed at du går til skolens sundhedsplejerske. Du kan spørge din lærer hvordan du kan komme til at snakke med hende. Hun vil også kunne vejlede dig. Det er godt at have en voksen du kan snakke med om alt dette, så du ikke skal gå og være bekymret alene.
Det kan også være en idé at læse mere inde på rådgivningen, der hedder www.sexlinien.dk Det er en rådgivning, som BørneTelefonen. Sexlinens hjemmeside skriver om mange temaer, omkring sex, den første gang, prævention osv. Det kan være, at du og din kæreste kan kigge på det sammen og få en snak med hinanden. Jeg ved mange unge, synes den er god.

Jeg håber dette kan hjælpe dig lidt videre. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at  tale mere direkte med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Hvad er chancen for, jeg er gravid? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

Det kan også være du efterfølgende får tanker som: Hvilken prævention er bedst? Hvordan fortæller jeg det til ham, jeg har været sammen med?

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre børn. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Guide
Er du i tvivl, om du kan være blevet gravid? Klik igennem guiden og få svar på det, du er usikker på.

Kan du være blevet gravid?

Er du bange for, at du kan være blevet gravid? Start med at svare på spørgsmålene. Så har vi nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat