Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg gravid?

Hej bb.

Jeg er 14 år gammel. Jeg har en kæreste på 17. Vi havde sex for to måneder siden, (Jeg var 13 da vi gjorde det) og nu har en ide om at jeg kan være gravid?

Jeg ved han aldrig ville tvinge mig til noget jeg ikke havde lyst til Jeg sagde selv ja. Men kan jeg godt være gravid hvis han stak den ind uden kondom?

Jeg er begyndt at få kvalme..

Kan jeg være gravid?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Det må være dejligt og samtidig også føles som et stort skridt at have fået en kæreste. Han er oveni købet ældre end dig og i er begyndt at have sex. Kondom beskytter både mod kønssygdomme og graviditet, og når man kommer til at glemme kondom er der en risiko for at man bliver enten smittet eller gravid.

Hvis du har fået din første menstruation så er du så udviklet at det er muligt for dig at blive gravid. Det er dog ikke sådan, at du bliver gravid så snart du har sex uden kondom, men jeg kan sagtens forstå at du alligevel kan være bekymret. Det er rigtigt at man kan have kvalme hvis man er gravid, men der kan også være andre grunde til man har kvalme. Hvis du har haft din menstruation efter I havde sex for to måneder siden, så er du ikke gravid. Hvis du ikke har haft din menstruation så synes jeg du skal købe en graviditetstest og teste om du er gravid. Graviditetstest kan købes i Netto, Matas eller på apoteket.

Hvis du er gravid er det vigtigt at du får en tid hos lægen snart, og at du fortæller det til dine forældre. Måske det under alle omstændigheder ville være rart for dig at fortælle din mor, at du og din kæreste har sex? Din mor vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kan beskytte dig, for det ville måske være godt f.eks. at starte på p-piller, hvis du er i et fast forhold. Hvad tænker du mon om det? Måske vil det også være godt at snakke med din mor ud fra, at du er under 15 år og dermed under den seksuelle lavealder, og din kæreste på 17 år må ifølge loven ikke må have sex med en under 15 år.

Som det sidste vil jeg blot nævne at jeg synes det er rart at vide, at din kæreste aldrig ville tvinge dig til noget du ikke selv havde lyst til og at du selv sagde ja til at have sex. Du skal nemlig vide at selvom du har sagt ja, så kan du altid sige nej en anden gang. Du er yngre end ham og det at have sex er stadig meget nyt for dig, så det er vigtigt at du bliver ved med at mærke efter hvordan du har det med det. Jeg håber at du vil kontakte os igen hvis du har brug for det.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat