Brev

Er bange for jeg er gravid :/

Hejsa… jeg er virkelig bange for at jeg måske er blevet gravid…

Jeg havde sex med min kæreste, men kondomet sprang :/ Vi stoppede med det samme, og han var ikke kommet, men meget seksuelt opstemt…

Jeg er virkelig bange for at jeg måske er blevet gravid, eftersom min mens ikke er kommet endnu… Den skulle have været kommet i fredags (mandag idag), er bare så utrolig bange :/ Please hjælp

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for, om du mon er blevet gravid, da kondomet sprang.

Når du læser mit svar, er der gået endnu længere tid, så jeg håber lidt, at du også har søgt rådgivning andre steder i mellemtiden.

Det er sådan, at hvis man går og er bekymret, kan menstruationen godt blive lidt forsinket. Men den skulle ikke så gerne blive mere end en uges tid forsinket. Hvis du stadig ikke har fået menstruation, når du læser mit svar, kan du prøve at købe en graviditetstest - den kan købes i matas, på apoteket og i supermarkedet. Hvis den er negativ, kan du forhåbentlig slappe så meget af, at din menstruation også indfinder sig...

Der er kun en meget lille chance for at være blevet gravid, når din kæreste ikke fik udløsning, men der er selvfølgelig en lillebitte chance. Jeg krydser fingre for, at du ikke er blevet gravid - og så vil jeg sige, at hvis det skulle ske igen, at kondomet springer, så er der den mulighed, at du kan tage en fortrydelsespille. En almindelig fortrydelsespille kan købes i håndkøb på apoteket (du behøver altså ikke gå til lægen), og den skal man tage indenfor 24 timer.

Husk, at du altid kan ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 - vi har åbent alle hverdage kl. 11-23 og i weekenden kl. 11-19. Så hvis du stadig er nervøs, synes jeg at du skal ringe eller skrive ind og snakke med en af de søde rådgivere.

Men i første omgang tror jeg, det bedste er at finde ud af, om du er blevet gravid, så du ikke skal gå med uvisheden længere, for det kan være utrolig hårdt. Hvis det viser sig, at du er blevet gravid, er vi klar til at hjælpe dig, og så håber jeg, at du vil ringe eller skrive en sms - eller logge på chatten, så en rådgiver kan snakke mere direkte med dig om, hvad du kan gøre.

Bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat