Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er bange for ar jeg er blevet gravid ?

Kære Brønebrevkassen

jeg håber virkelig i ville hjælpe mig for er ret bange for noget,

men som sagt er jeg en pige på 14 år og har en dejlig kæreste som jeg har været sammen med i 3mdr.

ville sige at vi har haft sex ca. 5-6 gangen og hver gang vi har det gør det ondt, tænker det er nyt og man skal vænnen sig til det og det heller ikke det jeg ville spørge om, men når vi skal havde sex og vi har fået kondomet på skal jeg hjælpe ham med at finde ud af hvor den skal ind, er det normalt at man skal det?

Også er der noget andet som jeg er nervøs over (svært og forklare) det er fordi her idag var han hjemmen hos mig og vi havde ikke nået kondom… men vi bestemmet os for at vi gerne ville ligge os tæt op af hinannden uden nået tøj på, men så laver sådan nogle beværlser som man nu gør når man har sex, osv. men der var så et tidspunkt at hans pik var ved det rigtig sted, men jeg tænke ikke rigtig over det også kom den op, også ikke sådan rigtig, men i hver fald så jeg kunne mærke at det gøre ondt.

Jeg fik et chok og tark mig væk, men nu er jeg bare bange for at jeg er blevet gravid?

skal den være helt oppe for der sker noget eller hvad ?
 
jeg tør ikke at snakke med mine forældre om det eller andre for den sags skyld… så håber i virkelig vil hjælpe mig.

HIlsen Mig.

Ps. undskylder over stavefejl.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Jeg kan godt forstå, at du tænker over alle de ting omkring sex. Det er et flot mod, du har haft til at spørge om det og et flot ansvar, du tager for din krop.

Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt at læse, hvor forelsket dig og din kæreste er. Du spørger, om du kan være gravid? Det ved jeg ikke, men hvis du har været meget meget uheldig, kan du godt være blevet det. Det er sådan, at hvis der har været sæd inde i dig, så er der en meget lille risiko for at blive gravid. Jeg tænker, at det bedste, du kan gøre, er at være opmærksom på din menstruation, næste gang du plejer at få den. Hvis den udebliver eller går over tid, skal du gå til din læge og få lavet en test, da den er mere sikker end, den man køber. Men lad os håbe, at der ikke er sket noget, og at du får menstruation som normalt. Det er også muligt at købe en test på apoteket eller i supermarkeder, og selv tage den - men den hos lægen er nu mere sikker. 

Du spørger, om det er normalt, at du skal hjælpe med at få penis ind. Jeg tænker, at det er, som du selv skriver så flot, nyt for jer. Når man har øvet sig, så vil alt føles lettere, og den smerte, du oplever, bør også være væk. Hvis du er træt af, at det er dig, der skal hjælpe den ind, kan I snakke om, at din kæreste selv prøver at hjælpe den ind, så I skiftes til det. Jeg ved godt, du ikke spørger om det, om den smerte du føler lidt, men jeg kan ikke lade være med at nævne for dig, som du sikkert ved, at det kan være rigtig godt at vente med at føre penis ind, før du er rigtig meget våd så den glider lettere ind. Måske skal I kysse, nusse og røre hinanden i længere tid, inden din kæresten skal op i dig - det hjælper også din skede til at blive mere våd og klar til, at han kommer op i dig. Jeg ved ikke, om din kæreste er ældre end dig eller er meget større end dig, det kan også have betydning for, om det gør ondt, hvis han presser sig for hurtigt ind. Så kæl, kys og nus noget mere, så du kan mærke det er rart i hele kroppen.

Til sidst vil sige, at det er rigtig godt, i beskytter jer mod graviditet og kønssygedomme med kondom - husk at bruge det hver gang, ellers er det måske en anden slags prævention I skal bruge.

Du skriver, at du ikke vil spørge dine forældre. Jeg tænker, at hvis du støder på spørgsmål, kan du altid skrive igen eller ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at svare på spørgsmål.

Mange hilsner
  BørneTelefonen 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat