Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dildo

Hej
jeg er en pige på 15 år. Jeg fandt min søsters dildo forleden, jeg ville gerne lige hurtigt se hvordan det føltes.
Jeg vaskede den, men jeg ved ikke om jeg gjorde det grundigt nok, men nu er jeg bange for om der kunne være sæd på den.
Jeg har en oppustet mave, men kan det måske være at det er fordi det er snart er “den tid på måneden”?
Hjælp mig!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det er rigtig godt at du skriver, og rækker ud, når du bekymrer dig. Jeg håber mit svar vil kunne give dig noget ro.

Du har helt ret i, at din oppustethed sagtens kan skyldes, at du snart skal have din menstruation.

Herefter vil jeg sige, at du ikke kan være gravid efter at have brugt dildoen.

Det er der flere grunde til.

Den største grund er, at du gjorde det helt rigtige ved at vaske dildoen, før du brugte den, og dermed kan være sikker på, at der intet sæd var på dildoen.

Hvis der havde været det, ville det alligevel have været ret usandsynligt, at du kunne blive gravid af det, for sædceller kan ikke overleve ret længe, hvis de ikke har kropstemperatur.

Jeg kommer lige til at tænke på, om du mon har haft seksualundervisning i skolen?

Hvis du ikke har haft det endnu, så får I det på et tidspunkt.

Her vil du bl.a. også kunne høre mere om, hvad der skal til, for at man kan blive gravid.

Du kan også altid tage kontakt til din læge eller skolens sundhedsplejerske, der kan være rigtig gode at tale med omkring kroppen og seksualitet.

Mange hilsner BørneTelefonen

 

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Graviditet Andre der hjælper

Klinkker for prævention og sexsygdomme

Rådgivning og undersøgelse - prævention, graviditet og sexsygdomme
Læs mere

Mødrehjælpen

Rådgivning vedr. uønsket eller planlagt graviditet og til unge forældre
Læs mere

Sexlinien

Rådgivning og information om krop, seksualitet, sex, grænser og køn (15-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat