Brev

Det vigtigt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 15 år

Det er ikke rart at gå og være nervøs for, om man er gravid – så jeg kan godt forstå, at du har brug for at få en afklaring nu, hvor du har tænkt over det i 11 uger. 

Du skriver, at du har taget flere tests – der alle er negative. Jeg tror derfor ikke, du er blevet gravid. De fleste tests er ret nemme at bruge, det eneste du skal være opmærksom på er, om du har taget den kort tid efter, du var sammen med drengen. Testen er mest sikker, hvis den tages nogle uger efter, man har haft sex. 

Hvis du vil være helt sikker på, at du ikke er gravid, skal du gå op til din læge. Du skriver, at du ikke tør, og jeg tænker på, om det mon er fordi, du er bange for, at din læge vil fortælle dine forældre, at du har været der?

Det er sådan, at så længe du er under 18 år, så må lægen godt tale med dine forældre om dig og din sundhed. Lægen har altså ikke tavshedspligt. Når det handler om dit seksualliv og fx en undersøgelse for graviditet, må lægen dog godt undlade at informere dine forældre. Langt de fleste læger vil derfor ikke fortælle forældrene, at deres datter er blevet undersøgt for graviditet.

Det er også muligt at blive undersøgt på en præventionsklinik hos Sex og Samfund, og der kan du godt blive undersøgt, uden at dine forældre får det at vide. Du kan se en oversigt over, hvor i landet der ligger klinikker, her: www.sexogsamfund.dk.

Tilslut vil jeg lige nævne for dig, at du skal være opmærksom på, at du nu er 15 år og derfor over den seksuelle lavalder. Det betyder faktisk, at det er ulovligt for dig, at have sex med nogen under 15 år – som drengen på 13 år. I Danmark har vi den lov for at beskytte børn og unge mod seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end barnet selv. 

Selv om du og drengen på 13 år næsten er jævnaldrende og begge har haft det helt ok med at have sex sammen, skal du altså være opmærksom på, at det ifølge loven ikke er ok. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange hilsener
BørneTelefonen

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat