Brev

Jeg bliver mobbet på min skole

Hej

der en dreng der hedder  … og … som er nogle røvhuller som altid mobber mig

8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Dreng på 8 år,

Tak for dit brev.

Selvom dit brev ikke er så langt, tror jeg godt, jeg ved, hvordan du har det. Du har taget dit første skridt mod hjælp. Jeg vil give dig et svar, jeg håber, du kan bruge.

Det er rigtigt ubehageligt at blive mobbet. Når nogen mobber, er det tit fordi, at de selv er usikre og prøver at være seje ved at tale dårligt til andre. Så det ikke er dem, der bliver holdt udenfor. Det er et tegn på, at der er brug for at jeres fællesskab har brug for, at i taler om, hvordan man er en god kammerat og hjælper hinanden.

Uanset hvad, så er det ikke i orden at mobbe, og derfor er det rigtigt godt, at du har skrevet for at få hjælp.

Du skriver ikke, hvor henne mobningen sker. Jeg tænker, at det nok er på din skole. Skolen skal altid gøre noget, hvis de ved, at der er mobning på skolen. Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning.

Du kan starte med at fortælle din lærer, du bliver mobbet og bede om hjælp til at få det stoppet. Dine forældre kan også være dem, der ringer eller skriver på intra og fortæller læreren om det. Så skal læreren og andre voksne på skolen hjælpe dig.

Jeg ved godt, at det kan være en svær samtale at tage hul på. Det er bare så super vigtigt, at læreren ved besked for at kunne hjælpe. Der sker rigtigt meget, som læreren ikke ser. Hvis du kan tænke på det som en hjælp, du giver læreren ved at fortælle, hvordan du oplever det på klassen eller i skolen.

Hvis du allerede har sagt det til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du klage. Måske kan du få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig? Du (og dine forældre) kan starte med at klage til skolelederen.

Hvis du oplever, at der stadig ikke sker noget efter, du har klaget til skolelederen, så kan du klage til Den nationale klageinstans mod mobning. Du og dine forældre kan finde hjælp til at klage her: Sådan klager du over mobning

Jeg håber, du holder fast i dit mod til at få hjælp. Der sidder måske andre, der føler som dig, men ikke har det samme seje mod til at bede om hjælp.

Du kan altid skrive igen. Du kan også ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116111, hvor der sidder voksne klar til at hjælpe dig

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Er du gamer eller gambler? Få gode råd her

Der er rigtig mange børn og unge, der spiller online spil, gamer eller dyrker esport. Mange har det som en fritidsinteresse, hvor de hygger sig med deres kammerater eller online venner. Men hvis det bliver til en afhængighed, så er det et problem, du skal have hjælp til.

Hvis du gamer rigtig meget, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan kan jeg game mindre? Jeg føler mig ensom, hvordan får jeg venner i klassen? Jeg bliver udelukket, når jeg spiller, hvad skal jeg gøre?

Når man gamer støder man også på muligheden for at gamble. Men hvad er forskellen egentlig? Og hvad gør man, hvis man er blevet afhængig af at gamble?

Her kan du finde gode råd, du kan se film om, hvordan andre kom ud af deres afhængighed eller du kan prøve testen, og få en fornemmelse for om gamingen eller gamblingen fylder for meget i dit liv.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat