Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gaming

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Mange tak for dit brev. Det er da super sejt, du er blevet så god til at spille SC:GO og tror, du kan gå hele vejen og blive professionel. Derfor forstår jeg da godt, du kan blive rigtig frustreret over, at din mor synes, du spiller alt for meget og ikke vil give dig en ny computer.

Jeg tænker, at din mor sikkert har en masse gode grunde til, at hun ikke synes, du skal spille så meget og ikke vil give dig en ny computer. Måske er hun bekymret for dig – måske ved hun heller ikke rigtig, hvad det er, du laver, når du sidder foran computeren.

Nu ved jeg jo ikke, hvor mange timer, du rent faktisk bruger foran computeren. Det lyder også som om, du bruger tid på mange andre gode ting. Men for meget skærmtid kan være skidt for børn og unges udvikling – f.eks. hvis man bruger så meget tid på at spille, at man ikke får nok søvn, bevæger sig nok eller får opbygget nogle gode vennerelationer uden for “computerverdenen”. Så nogle gange kan det faktisk være meget godt, at ens mor bekymrer sig om, hvor meget tid, man bruger foran computeren.

Måske kunne det være en idé, at dig og din mor sætter jer ned og sammen taler om det. Så vil hun få mulighed for at fortælle dig, hvorfor hun synes, det er et problem, at du spiller så meget – og hvorfor hun ikke vil give dig en ny computer. Samtidig kan du også få mulighed for at forklare hende, hvad det er for et spil du spiller, og at du faktisk er blevet rigtig god til det. Du kan måske også fortælle hende at du jo går til sport og klarer dig godt i skolen. Så kan det være, du bedre forstår, hvorfor hun siger, som hun gør. Men det kan også være, at hun bedre forstår, hvorfor du gerne vil bruge meget tid foran computeren.

Mht. at få en ny computer, så tænker jeg, om det ikke kunne være en mulighed, at du selv kunne gøre noget for at spare op til en. Måske får du nogle lommepenge, som du kunne lægge til side til en ny computer. Hvis ikke du gør det, kunne du måske snakke med din mor om, at du skal gøre nogle ting derhjemme, så du kunne få lommepenge.

Det kan også være, at du kan få noget ud af at besøge vores hjemmeside. Derinde kan du f.eks. tage en test, der kan vise, om du gamer for meget. Du kan også læse breve fra andre børn, der har skrevet ind til BørneTelefonen med lignende spørgsmål som dit. Du kan komme direkte derind ved at trykke på det her link: Gaming og gabling.

Jeg kan høre, at dit computerspil betyder meget for dig, så jeg håber, at mine råd til dig har givet dig mod til at tage en snak med din mor – lytte til hende, men også få fortalt, hvad der er på spil for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Er du gamer eller gambler? Få gode råd her

Der er rigtig mange børn og unge, der spiller online spil, gamer eller dyrker esport. Mange har det som en fritidsinteresse, hvor de hygger sig med deres kammerater eller online venner. Men hvis det bliver til en afhængighed, så er det et problem, du skal have hjælp til.

Hvis du gamer rigtig meget, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan kan jeg game mindre? Jeg føler mig ensom, hvordan får jeg venner i klassen? Jeg bliver udelukket, når jeg spiller, hvad skal jeg gøre?

Når man gamer støder man også på muligheden for at gamble. Men hvad er forskellen egentlig? Og hvad gør man, hvis man er blevet afhængig af at gamble?

Her kan du finde gode råd, du kan se film om, hvordan andre kom ud af deres afhængighed eller du kan prøve testen, og få en fornemmelse for om gamingen eller gamblingen fylder for meget i dit liv.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat