Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er han den rigtige?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 17 år.

Tusind tak for dit brev, som berører et emne, som er meget væsentligt at få berørt, nemlig kærlighed og forelskelse, som ikke er nemme størrelser at få styr på! Du skriver, at du har en kæreste, som du har været sammen med i halvanden år og som du har mødt på efterskolen.

Du skriver også, at I er utrolig tætte og at du elsker ham, men samtidig er begyndt at blive lidt irriteret på ham, fordi han nogle gange gør dig pinligt berørt. Du har prøvet at snakke med ham om det, men han siger ikke så meget og du venter på, at han bliver lidt mere moden.

Jeg synes, at det lyder som om, at du, allerede nu, har gjort dig mange gode og modne tanker om jeres forhold og det lyder, for mig, som om I måske er vokset lidt fra hinanden. Dengang I mødte hinanden, var I lige startet på efterskolen, et ophold, som på mange måder, er et afbræk fra det almindelige liv, hvor man kommer til at være lidt i en boble væk fra hverdagen, kunne jeg forestille mig.

Efter I så er færdige på efterskolen, har du og kæresten holdt fast i hinanden, på afstand og mens I begge er vendt tilbage til et ‘andet liv’, væk fra efterskolen. På den måde du beskriver jeres forhold: I er tætte, du elsker ham og ønsker at støtte ham, minder det mig mere om de følelser man kan have for en (lille)bror, end hvordan man har det med en kæreste.

Jeg tror derfor, at beslutningen om jeres forhold ligger hos dig – du skriver, at han ikke siger så meget, når du prøver at snakke med ham. Så hvis du ønsker dig, at I måske ophører med at være kærester og fortsætter som venner, så synes jeg du skal fortælle ham det. For mig lyder det, som om, det er der, du er.

Det kan være rigtig svært at fortælle sådan noget til et menneske, som man holder af, og man kan være bange for at såre. BørneTelefonen har lavet en guide til hvordan man kan snakke om svære ting, som du måske kan lade dig inspirere af i den samtale – hvis det er den vej du vælger: Du kan finde guiden her.

Det, at forelske sig, og holde op med at være forelsket er noget, der er helt almindeligt hos langt de fleste mennesker, så jeg synes, at du skal prøve at se jeres forhold, som en rigtig god erfaring i dit liv, som også har været med til at gøre dig og ham til dem, I er i dag. Man kan sige, at I har gjort hinanden til bedre mennesker, fordi I har holdt af hinanden og stadig gør det, men på en ny måde.

Jeg håber, at du kan bruge disse råd til noget og at du vil fortsætte med at elske og forelske dig – måske bare I en ny.

Mange forårshilsner fra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat