Vores forhold er slidt op og næsten ødelagt

Hej BB.

Da jeg var yngre skrev jeg meget herinde med selvmordsproblemer og selvskade. Det er næsten overstået nu, men jeg har fået nye problemer..

Jeg da jeg var 14 år blev jeg kærester med L, vi var sammen i næsten 1 år og det var meget seriøst, vi taler altså om, at han og jeg snakkede om når vi skulle have børn, om når vi flyttede sammen og vi sov sammen hver nat, skiftevis hos ham og jeg. Jeg var ham utro flere gange og han var mig utro en gang og til sidst fandt han en ny. De var sammen i to uger og så kom han kravlende tilbage. Jeg gav ham – fordi jeg er godtroende og VIRKELIG elsker ham.. Men siden da har vi fucket endnu mere i det hele.

Det er nu ca. syv måneder siden at han slog op med hende han droppede mig for. Siden har vi begge været sammen med andre i kortere perioder, men er altid endt med at “falde” for hinanden igen. Her for nogle uger siden løj han for mig og jeg blev ret sur, jeg sagde at jeg ikke ville tale med ham længere da han ikke engang ville hverken undskylde hans løgn eller give en forklaring.

Senere ringede jeg til ham i halv fuld tilstand og det samme var han. Jeg havde tænkt over det og ville ringe og sige undskyld fordi jeg var så sur tidligere, for der er sket ting som både han og jeg har gjort, der var laaaaangt værre, så jeg synes ikke det var det værd at afslutte det for, når vi har overlevet alt andet.. Han var mega sur og svinede mig til og jeg svinede tilbage.

Et par uger efter var vi til samme fest og jeg blev HELT overdrevet fuld. Virkelig fuld! Jeg kan ikke huske det, men jeg har slået ham og hældt saltvand udover ham. – Saltvand fordi jeg var så fuld. Siden da har han slet ikke ville tale med mig. Overhovedet. Jeg forstår det godt, men jeg kan ikke leve med det.

Vi har været meget værre ting igennem end en lille lussing. Han har aldrig slået mig, men vi har 100vis af gange svinet hinanden til med de aller grimmeste ord, vi har været hinanden utro, vi har gjort alt for at såre og gøre hinanden jaloux, vi har været ved det hele. Han vil som sagt ikke tale med mig, men jeg vil ikke give op. Det eneste jeg har gjort er, at skrive undskyld og alt det der fis, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an. Han vil SLET ikke svare på mine beskeder overhovedet..

Jeg har ikke tænkt mig at “komme videre” bare sådan, så det er altså ikke en mulighed. Vi har haft det sådan her i syv måneder, hvor jeg har forsøgt at komme videre flere gange, men jeg kan ikke. Ikke engang hvis jeg bliver forelsket igen. – For det er sket.. Men hvad skal jeg gøre?

Han er ikke særlig god til at snakke om følelser og han er meget sikker i sin beslutning. Man kan sagtens ændre den, men så skal man tæt på ham og være en han lytter til, hvilket jeg lige nu ikke er, ellers skal han selv skifte mening helt af sig selv. Hvilket sker som vi andre skifter undertøj, når det er mig han tænker på. Men siden jeg slog ham, har han ikke skiftet mening..

Jeg har overvejet at tage hjem til ham, men jeg er ufatteligt bange for at jeg ser en anden pige hos ham, eller han ikke vil tale med mig. Jeg ved at hvis jeg først får ham til at sætte sig ned og lytte så går det nok, men det er også MEGET svært at få ham til at sætte sig til at lytte når han er sur. Jeg ved heller ikke om han er hjemme og sådan.

Jeg har også overvejet at ringe, men jeg VED at lige så snart han tager den og hører det er mig så ligger han på. Og jeg har ikke lyst til at ringe hvis han er sammen med nogen venner eller en anden pige. Så er jeg 100 på at han afviser. Desuden er han god til at være kold når det er telefon, fordi han ikke skal sidde og se på mig imens..

Jeg er helt fortabt og har overvejet ALT. Dengang ham og jeg var kærester, var det mig der var sådan. Jeg nægtede at tale når jeg var sur, jeg var stædig, jeg var sur hele tiden, mens han var sød og prøvede alt.. Jeg ved det nok bare er karma, men jeg føler at jeg snart må have betalt af..

Men, hvis nu vi antager at løsningen UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER kan være at komme videre og missionen er at jeg gerne vil have ham i snak, så vi kan finde ud af alt det her, hvad gør jeg så? Det er ikke fordi jeg skal have ham tilbage, for nu tager jeg lige en ting ad gangen..

Vi er begge 16, så det lyder måske ikke som om han kan være den helt rigtige, men jo. Jeg elsker ham af hele mit hjerte og selvom han har skidt og pisset på min følelser og jeg har på hans, i sammenlagt næsten 2 år nu, så er han stadig den jeg vil ligge sammen med og holde om.

Jeg elsker ham højere end livet selv og har engang bevist for ham at jeg ville ofre mit liv for hans. – Jeg tog en overdosis fordi jeg havde været ham utro men nægtede at slå op og jeg vidste at jeg ikke selv ville kunne holde mig væk når han stadig ville være sammen med mig, så jeg besluttede at hvis han ikke selv kunne gøre det forbi, måtte jeg tvinge ham.. Røg til udpumpning og han tog mig tilbage dagen efter. Han elskede altså virkelig også mig, på trods af det lort jeg havde budt ham.

Det skal lige siges, at det der bare var lidt af det vi har været igennem. Det kunne fylde en hel bog.. Men det er længe siden nu og jeg har det stadig som da jeg tog den overdosis – Så længe jeg er i live, vil jeg ikke give slip, for han er alt der betyder noget.