Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Voldtaget og misbrugt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige pige

De oplevelser du har været igennem, må være hårde at gå rundt med alene. Tanken om og frygten for, at han kommer når du alene, må påvirke din hverdag meget. Du skal ikke gå alene, med den her hemmelighed. Og jeg synes, at det er så sejt, at du nu tænker; NU skal jeg have hjælp. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig.

Du skriver, at du ikke har sagt det til nogen. Så jeg vil sige, tak for tilliden til, at du tør fortælle det her. Det er et flot og stort skridt - et skridt mod, at få den hjælpe, du fortjener.

Det som han har gjort, og stadig nogle gange gør, er på ingen måde i orden. Det er ulovligt og det er vigtigt, at det bliver stoppet.
Du har været stærk og har flere gange sagt fra over for ham. Du har ret til at bestemme over din egen krop. Det har han ikke lyttet til og det er slet ikke okay.

Jeg kunne forstille mig, at I som kærester, inden alt dette, havde det godt og trygt. I havde nok også tillid til hinanden? En tillid og tryghed, som nu er blevet brudt.

Jeg ved fra andre piger, der har oplevet at blive voldtaget af en kæreste, eller måske af én de bare har flirtet med, at man kan blive i tvivl, om det er forkert, dét der er sket. Man kan måske blive i tvivl eller føle skyld, fordi man har været kærester eller været interesseret, og måske har haft sex før eller har haft lyst til det.

Men lige meget hvem den anden person er, om man har en relation eller ej, så er det aldrig i orden, at tvinge en anden til at have sex. Eller at røre ved én, der ikke har lyst og siger nej. Det er aldrig din skyld. Heller ikke selvom, at du før har haft sex med ham. Et nej, er et nej, og det er aldrig okay, at overskride den grænse!

Det du har oplevet, og oplever, kan give triste tanker og følelser, som fylder rigtig. Nogle oplever, at det føles som om, at man ikke har lyst til noget. At man ikke har lyst til, at være sammen med andre. Man har måske problemer med at spise og sove. At være trist og bange. Er det mon noget du kan genkende?

Måske er der allerede nogen, der har opdaget, at der er sket noget, som gør dig trist og nervøs?

Det er meget vigtigt, at du får talt med nogen om det her. Og fordi han stadig kommer hjem til dig, er det vigtigt, at det bliver stoppet så snart som muligt.
Måske kan du prøve, at tænke på folk i dit liv (familie, venner, venners forældre, lærere, træner, chef eller en helt anden). Hvis du skulle pege på en person, som du har mod på at fortælle det til, hvem skulle det så være?

Du skriver, at du ikke tør at fortælle det til dine forældre. Jeg ved, at det kan være svært at starte en samtale med ens forældre. Men jeg ved også, at forældre ofte kan være den bedste form for hjælp. De kender dig og de kan være der for dig, hele tiden og trøste dig, passe på dig og give dig tryghed. Forældre vil somregel gerne vide, hvis deres børn har brug for hjælp.

Hvis det er svært, kan du vise det flotte formulerede brev, som du har sendt hertil. Og mit svar. På den måde, behøver du faktisk ikke at starte samtalen selv. Så kan dine forældre, eller en anden person, læse det og så kan I snakke om det efter.

Rundt omkring i landet, findes der noget der hedder Center For Voldtægtofre. Det er et sted man kan kontakte, døgnet rundt, og få hjælp, når man har været udsat for det, som du har.

Du har mulighed for at ringe til dem eller tage ud til et center, i nærheden af dig. Jeg tror, at det kan være godt, at have en person med, når du tager afsted. Så har du en person hos dig, der kan hjælpe og støtte. Du kan læse mere om det her: http://www.voldtaegt.dk/adresser/

Jeg er tror, at du har styrken til at få talt med nogen om det. Du har vist en enorm styrke i brevet - brug den til at få det godt igen. 

Kærligste tanker
BørneTelefonen

 

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat