Kære pige
Mange tak for dit brev, hvor du beskriver, hvordan du oplever, at dit temperament skaber problemer i forholdet til din kæreste.
I dit brev fremstiller du det som om, at temperamentet udelukkende er dit problem og dit ansvar, men jeg får lyst til at sige til dig, at man er to om at have en diskussion. Derfor synes jeg, at det er en god idé, hvis din kæreste har lyst til at være med til at udforske hvad det er med det dér temperament. Du kan evt. vise ham dit brev og svaret her. Prøv om I kan se det hele lidt udefra og kan være nysgerrige på de situationer, hvor tingene er gået skævt - uden at I begynder at anklage hinanden for at have skyld i, at det gik, som det gik.
Det er naturligt at være uenige om tingene og at have diskussioner i et parforhold, og der er mange måder at håndtere det på. Det er umuligt at nå til enighed om alt, og derfor kan det være nødvendigt at lave kompromisser, eller at acceptere, at man har et forskelligt synspunkt på tingene. Det kræver, at man er rigtig gode til at snakke sammen.
Hvordan kunne du godt tænke dig, at du og din kæreste snakkede sammen om tingene? Er I mon enige om, hvordan I godt kunne tænke jer at snakke til hinanden, og om hvordan I synes, at man bedst løser en konflikt?
Ofte har man hvert sit udgangspunkt i forhold til måden, man snakker sammen på, fordi man er vokset op i forskellige familier. Så kan man godt blive provokeret af noget, den anden siger, eller af måden det bliver sagt på. Man kan også let komme til at misforstå hinanden. Så er der ikke langt til, at man bliver vred eller såret, og måske får sagt noget grimt til den anden eller beslutter sig for at gå i vrede. Hvis det er tilfældet, er der tale om det, man kan kalde konfliktoptrapning. Er det mon noget, du kan genkende fra jeres forhold?
Jeg tænker, at dit temperament ikke tager over uden grund. Måske vil det være hjælpsomt for dig at tænke over, hvad der kendetegner de situationer, hvor dit temperament tager over. Er det f.eks. bestemte samtaleemner? Særlige tidspunkter på dagen? Og er det mest i forhold til din kæreste, eller oplever du det også med andre?
Måske finder du frem til, at dit temperament mest tager over i forhold til nogen, der står dig nær, og som du måske er bange for at miste eller blive afvist af. Sådan tror jeg i hvert fald, at mange andre har det.
Hvis du går rundt og er bange for at miste din kæreste, kan jeg godt forstå, at du kan få trang til at holde på ham under en diskussion. Men jeg kan læse i dit brev, at du godt selv ved, at det ikke løser noget at holde ham fast, og jeg får indtryk af, at du er ked af, at du blev drevet helt derud. Har du tænkt over, hvordan du gerne ville have håndteret det i stedet...? Og har du mon fået fortalt ham, at du er ked af det, der skete, og at du i det hele taget arbejder på at blive gode venner med dit temperament?
Det kan være rigtig virkningsfuldt at spille situationen igennem i sit hoved og forestille sig, hvad der mon ville være sket, hvis man havde handlet anderledes. På den måde laver du automatisk også en indre handleplan for, hvordan du kan reagere næste gang, du mærker at du er på vej derud.
Du kan også prøve at komme i tanke om situationer, hvor det rent faktisk lykkedes dig at kontrollere dit temperament – også selv om det måske er længe siden. Hvad var det mon, der gjorde, at det lykkedes dig dengang? Og kan du gøre noget for, at det kommer til at ske igen?
Jeg har engang hørt nogen sige i sjov, at når man begynder at skændes, skal man stoppe op og spise et måltid mad, før man skændes videre. Det lyder jo skørt, men måske er der noget om pointen: Der er nemlig større risiko for at komme op at skændes, hvis man er drænet for energi, fordi man er sulten, træt eller stresset. Og hvad der måske er endnu vigtigere: De mest sårende skænderier foregår ofte i affekt, så hvis vi trækker vejret dybt og giver os selv en pause, før vi fortsætter diskussionen, er der større chance for, at vi kan gå mere velovervejet ind i diskussionen - og at vores udsagn ikke sårer modparten. Kan du mon følge mig i det?
Man kan nå rigtig langt ved at huske at blive på sin egen ”banehalvdel”, når man har diskussioner. Det vil sige, at man kun taler på sine egne vegne, og at man undgår at komme med påstande eller begynde at anklage den anden. I stedet skal man stille spørgsmål og lytte til den anden. Og det gælder selvfølgelig også for modparten den anden vej rundt. Hvis du lægger mærke til det, tror jeg, at du vil opdage, at det bl.a. er, når nogen bevæger sig over på din egen banehalvdel, at du mærker, at temperamentet tager over. Derfor kan et vigtigt led i konfliktnedtrapning være, at begge parter lærer at blive på egen banehalvdel.
Det kan sikkert også være hjælpsomt for dig og din kæreste at kigge på hjemmesider om konflikthåndtering og kommunikation i parforholdet, eller at låne en bog om emnet på biblioteket.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det!
Kærlig hilsen BørneTelefonen
