Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil ikke miste den her pige!

Hey BB

Jeg er en dreng på 14 år og var vild med en pige som var et år yngre end mig (Hun bor en time væk fra mig), i 6 måneder eller sådan noget.

Vi skrev rigtig godt sammen, og vi havde det sjovt sammen og alt det der. Men så i godt vel 2 måneder skrev vi ikke rigtig sammen mere, ved egentlig ikke hvad der skete, men jeg prøvede og holde kontakten, hvor hun var sådan helt at hun svare, og så ikke ville skrive mere, og prøvede endda at invitere hende ud, men nej.

Det ende så med at jeg fandt ud af at hun havde ændret sig, og ikke rigtig kunne li’ mig mere på en eller anden måde. Jeg er ihvertfald holdt op med at skrive med hende mere. Og jeg var temmelig… ja, for at sige det, så havde jeg det ikke sjov bagefter.

Jeg begyndte så efter et stykke tid at skrive med en veninde igen, som jeg også rigtig godt kan li’ og hun kan li’ mig(Hun er så et år ældre end mig). Jeg vil ihvertfald se tiden an.

Men så er der også lige det med at hun er forelsket i en anden fyr. Og her ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, og så ved jeg heller ikke hvad jeg skal gøre for at ikke miste hende, som den anden.

Det skal lige sige jeg ikke har haft en kæreste før, så det kan godt være at jeg virker/er en smule desparat. men ja.

Tak på forhånd 🙂 -M

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M,

Hvor er det godt, at du skriver ind til BørneTelefonen. Du skal ikke være bange for at virke desperat, jeg kan godt forstå, at det her er vigtigt, nu du er bange for at miste den veninde, som du skriver sammen med.

Først og fremmest er det helt naturligt, at du ikke havde det sjovt, da du holdt op med at skrive sammen med hende, som du skrev med før. Og sådan som jeg læser dit brev, så er det vigtigste for dig, at du kan blive ved med at skrive sammen med hende, som du skriver med nu.

Det virker som om, at du bruger din erfaring fra din oplevelse med den anden pige rigtig godt og super fornuftigt og gør hvad du kan, for ikke at miste hende.

Du skriver, at du vil se tiden an og at du allerede ved, at hun er forelsket i en anden. For når jeg læser det, tænker jeg, at du har forberedt dig og ved, at tiden må vise, hvad der skal ske. Det at hun er forelsket i en anden fyr, kan jo desværre også betyde, at hun på et tidspunkt kunne finde på at prioritere ham højere end dig, og derfor lyder det rigtig fornuftigt, at se tiden an. Måske I kan udvikle et stærkt venskab og se, om I får flere følelser for hinanden og på den måde passe på jer selv og hinanden. Derfor lyder det til, at du allerede gør rigtig mange gode ting.

Hvis du skulle gøre noget andet, end du gør nu, tænker jeg, at det vigtigste er, at du mærker efter, hvad du har brug for. For hvordan ville det være for dig at forsætte sådan, som du gør nu? Er det vigtigt for dig at vide, om I ville kunne bliver kærester, eller ej? Skal du sætte en dato for, hvornår det skal have udviklet sig til mere, fx om en måned, vil du gerne vide, om hun tænker, I kan bliver kærester?

Du skriver ikke, om du er forelsket i hende, men at du godt kan lide hende. Ville det være en idé, at du finder ud af, om du kan blive forelsket i hende eller ej? Og vil det derfor være en idé at lade det være hende, som skriver mest til dig i en periode? Ved at gøre det, kan du give hende mulighed for at mærke efter, hvad hun har mest lyst til. Måske hun kommer til at savne dig rigtig meget, og måske du hurtigere finder ud af, om hun er mere forelsket i ham den anden fyr, inden du får flere følelser for hende... Det med at udvikle tætte venskaber og kærester kan være noget, man skal øve sig på og lære lidt efter lidt.

Lige meget hvad du gør, er det vigtigste, at du er dig selv. Det er dig, som hun skal have lyst til at skrive med. Mine idéer er bare forslag, som jeg ved, andre har prøvet.

Det her med at kunne lide en anden, blive forelsket og at blive såret og forladt fylder rigtig meget herinde på BørneTelefonens brevkasse, og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, lige hvad du skulle gøre for at holde fast på hende, du skriver med nu, men det kan jeg desværre ikke. Bagsiden og en del af det at blive glad for et andet menneske, er at man ikke altid kan være sikker på, hvad de finder på, og at man kan blive såret. Men så længe du er sød og god, som du virker til at være, så har du gjort, hvad du kunne.

Du kan eventuelt læse nogle af de andres breve under forelskelse eller venskaber her i brevkassen, og du er mere end velkommen til at skrive ind på BørneTelefonens sms-rådgivning på telefonnummer 116111 eller ringe til 116111 og snakke med en rådgiver.

BørneTelefonen ønsker dig alt det bedste.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat