Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil gerne være gravid

Hej børnetelefonen..

Jeg er 16 år gammel og jeg har længe gået med tanken om at vil være gravid, der er bare det problem at jeg får p-sprøjte og jeg tør ikke snakke med mine forældre om det, for de vil ikke have jeg bliver gravid nu, men jeg vil så gerne, og min kæreste vil ikke fordi han mener han bliver en dårlig far, og jeg har sagt til ham at det bliver han altså IKKE.

Jeg går og snakker meget om ”hvis vi får børn……” sortset hele tiden.

Hvad skal jeg gøre, jeg tør ikke snakke med mine forældre om det.
 

Vh pigen på 16 år

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Jeg kan godt forstå, at du ønsker at blive gravid en dag. Og at du glæder dig til det. Det tænker jeg også sagtens, at dine forældre vil kunne forstå. At blive gravid og få et barn er en kæmpe oplevelse. Derfor er det også vigtigt, at man er klar til, at gøre det til en så god oplevelse, som muligt. 

Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig vigtigt, at du lytter til din kæreste. Det at få et barn, er en kæmpe stor beslutning. Derfor er det vigtigt, at begge parter ønsker det.

Måske din kæreste mener, at han vil blive en dårlig far, fordi han ikke føler sig klar til det? Sådan tror jeg, at mange unge fyre har det. 

Når man er så ung, som I er, er der mange faser i livet, man endnu ikke har gennemgået. Man ved måske endnu ikke, hvad man helt nøjagtigt vil med sit liv ift. uddannelse, arbejde osv.

Det er en rigtig god idé at føle, man har nogenlunde styr på sit eget liv, førend man skal til at have styr på, at tage ansvar for et andet menneskes liv.

Så når din kæreste siger, at han tror, at han bliver en dårlig far, er det måske fordi han ved, at han ikke ville prioritere dét, at skulle være far lige nu. Giver det mon mening for dig?

Jeg tænker, at du måske kan tænke over, hvad der gør, at du rigtig gerne vil have et barn lige nu? Måske du kan prøve at skrive det ned.

Bagefter kan du se, om der kunne være andre ting i dit liv, der kan dække det behov. Du kunne måske blive babysitter? Det kunne også være en måde, at øve det at skulle tage ansvar for et andet menneske. Og du kan få brugt noget af al den omsorg og kærlighed, du har i dig.

Du og din kæreste skal nok nå dertil, når I begge to er klar til at blive forældre. Og jeg er sikker på, at når din kæreste er klar, så bliver han heller ikke en dårlig far.

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat