Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

vil gerne have en kærste

hej jeg er en pige på 12 og jeg vil gerne have en kærste alle i min klasse har haft en men ikke mig men problemet er også at jeg ikke ved om jeg er til piger. faktisk har jeg fundet en dreng som jeg syndes er virkelig sød men han er 14 og min mor siger at jeg ikke må få en kærste og det syndes jeg ikke er okay at hun siger det. faktisk så ved jeg ikke om jeg skal sige det til min mor at jeg har fundet en fyr. håber i kan hjælpe mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en kæreste, og at det kan være forvirrende at finde ud af denne her “kærlighedsverden”. Altså, hvem man kan lide, hvordan man siger det, hvordan man finder en kæreste. Specielt også når din mor ikke vil give dig lov til at have en kæreste. Jeg kan godt forstå at du har brug for et råd. Hvor er det godt, at du skrev herind, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at give dig nogle råd med på vejen.

Du skriver at du ikke ved om du er til piger eller drenge. Jeg kan godt forstå at det er forvirrende at finde ud af, specielt når alting er så nyt i “kærlighedsverdenen”, og du ikke har afprøvet dine følelser endnu. Derfor tænker jeg, at det heller ikke at det er så vigtigt at finde ud af, om man er det ene eller andet, endnu. Det vigtigste er at udforske hvad du har lyst til, og så kommer svaret helt af sig selv. Så den nemmeste måde at teste dine følelser, det er ved at finde en kæreste som er enten pige eller dreng.

Du skriver at din mor ikke vil have, at du får en kæreste. Jeg tænker på om du mon har spurgt hende, hvorfor hun siger det? Måske ville det hjælpe, hvis du sagde, hvorfor det er vigtigt for dig?
Nogle gange, kan det også være svært for forældre, at følge med i, at ens barn er blevet større, og derfor har andre behov og ønsker, end da de var 10 år. Måske, hvis du spørger din mor igen, fortæller hvorfor det er vigtigt for dig, og derefter giver hende lidt tid til at tænke; så kan det være at hun kan forstå, hvorfor det er vigtigt for dig?

Det er jo sådan, at kærlighed og kærester hænger sammen med pubertet. Og man kan ikke stoppe puberteten. Den vil ske, uanset hvad. Det er derfor en helt naturlig, og almindelig del af det at blive større, at man har lyst til at have en kæreste. Det kan bare være svært for forældre at acceptere, at ens børn ikke er et lille barn mere.  Måske du kunne fortælle hende det, eller vise hende det her brev? Hvis du synes det er svært, at sige det til hende, kunne du også skrive det i et brev og give det til hende? Hvis du mangler lidt idéer til, hvordan man kan skrive et brev om noget der er svært at sige, har BørneTelefonen en guide her.

Du skriver at der er en 14-årig dreng, som du godt kan lide. Det lyder dejligt, at der er en, du måske er forelsket i, eller har et crush på. Jeg kan se at der er en lille aldersforskel mellem jer på 2 år. Når du er 12 år og han er 14 år, er i begge under den seksuelle lavalder. Den seksuelle lavalder, betyder at personer over 15 år, ikke må have sex med personer under 15 år. Det betyder ikke, at man først må have sex eller kysse når man er 15 år. Men reglen er lavet, for at beskytte børn mod at blive udnyttet.

Så fordi i begge er under den seksuelle lavalder, er der ikke noget i vejen for, at i skulle blive kærester. Men aldersforskellen kan godt betyde at han måske ikke har lyst til at være kærester, fordi han er et andet sted i sin udforskning af “kærlighedsverdenen”. Men hvor intet vover, intet vinder, som ordsproget siger. Hvis ikke du spørger, finder du aldrig ud af det. Jeg synes du skal prøve at undersøge, om han mon har de samme følelser som dig, eller måske bare har lyst til at lære dig bedre at kende.

En måde at undersøge det på, kan være at spørge om hans telefonnr. eller Snapchat, så kan i sms’e/snappe sammen og på den måde lære hinanden bedre at kende. Du kan for eksempel sende sjove memes til ham. Måske et billede fra din yndlingsfilm eller serie, og så kan du finde ud af, om han kan lide det samme. En sjov Youtube-video, meme eller billede, er en nem lille ting at svare på og kan skabe en kontakt i mellem jer. Det kan også blive en intern joke, som ofte er et godt springbræt til at udvikle kærligheds-følelser for hinanden.

Humor er et godt værktøj til at flirte, fordi grin får begge parter til at slappe af i hinandens selskab, så der bliver plads til at lære hinanden bedre at kende. BørneTelefonen har også har lavet en guide til hvordan man kan score, hvis man synes, at man godt kunne bruge nogle idéer. Du kan se den her.

Det kan også være at du kender til en interesse han har. Hvis ikke du ved det, kan du spørge nogen som kender ham godt. Måske kan han lide et computerspil, måske er i fan af den samme person, eller noget sport han går til? Tit kan en interesse være en god samtalestarter. Og endnu bedre, hvis det er en fælles-interesse. En Interesse er en måde for dig, at finde ud af, om han er noget for dig.

Jeg ved godt at din mor siger, at hun ikke vil have at du skal have en kæreste. Men der er alligevel nogle skridt fra, at undersøge, dine og en drengs følelser for hinanden, til at blive kærester. Så det tænker jeg sagtens du kan gøre, uden at bryde din mors regler.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til at blive lidt mere klar over hvad du kan gøre.

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat