Brev

Vil bare have SEX!

Hej, er en dreng på 14 år som ikke har en kæreste.

Mine venner er lidt skøre og ikke nogen man taler om sex med.

Jeg vil bare have noget sex.

Men er en meget genert dreng, som ikke tør noget med piger.

Mvh. En liderlig dreng..

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at prøve at have sex. Når man i din alder, begynder at udforske sin seksualitet og afprøve forskellige lyster, så er det naturligt, at man har lyst til at "gå hele vejen". Når man har sex, er en stor del af nydelsen oftest, at den man har sex med, er én man godt kan lide. Eller i hvert fald én man er tryg ved.

At være tæt på et andet menneske, samtidig med at man har følelser for hinanden, kan gøre det til noget helt specielt. Eller bare det, at det er én man stoler på, kan gøre den første gang mere tryg og afslappet.

Som du næsten kan regne ud, vil jeg sige til dig, at der nok ikke er nogen nem og hurtig måde, du kan bruge, for at få stillet din lyst til at have sex.

Tiden den skal nok komme til dig. Hvis du er sød overfor folk omkring dig, og måske viser interesse for hvad de laver og tænker, så pludselig en dag er der et menneske, som giver dig ekstra sommerfugle i maven. Og du fornemmer måske på deres smil og blik, at hun/han også er interesseret i dig - så må I tage den derfra. Vær tålmodig.

Du kan læse mere om lyst på sexlinien.dk. Her får du et link: http://www.sexlinien.dk/emneside-seksuelle-lyster/lyst.aspx

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, selvom det måske ikke lige var det, du havde håbet på.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat