Vi kan ikke længere være sammen

Kære 16-årige pige

Jeg kan godt forstå, at du har brug for at spørge en anden til råds, for det er store beslutninger, du står over for at skulle tage. Du viser stor omtanke både for din kæreste, men også for dig selv og det er en god egenskab at have.

Du fortæller at du og din kæreste har været sammen i et års tid, og at din kæreste i noget af tiden har været på efterskole. Selvom I har skullet rejse 40 min for at besøge hinanden, samtidig med at din kæreste er på efterskole, har I alligevel formået at fortsætte med at være kærester.

I gør rigtig meget for at se hinanden, og det viser jo bare at I tydeligvis betyder meget for hinanden. Så jeg kan virkelig godt forstå, at du spekulerer på, hvordan det skal gå, med de forandringer, der sker i dit liv lige nu.

Dine forældre, der er blevet skilt, en flytning, kæreste der er på efterskole og som du gerne vil blive ved med at være kærester med – plus dig selv, der skal tage beslutning om, hvorvidt du skal sige ja til en plads på en kostskole. Pyha, det er også mange ting på én gang.

Der er ikke noget at sige til, hvis du er lidt forvirret lige nu, for der er nok ikke nogen nemme løsninger. Jeg fornemmer, at det ved du godt selv, er det mon rigtig forstået? Men alligevel er du sej at skrive om det.

Du skriver at du længe har ønsket at få en plads på kostskolen, og at det nu er en mulighed. Samtidig siger din kæreste, at han synes, at du skal tage i mod pladsen.

Det får mig til at tænke, at din kæreste kan se dig og måske kan se, hvad du har brug for lige nu. Måske tænker han, at det vil være godt for dig at begynde på en frisk, på en ny skole med nye venner. Han lyder som en rigtig sød og betænksom fyr, når han siger, at han ikke vil stå i vejen for den drøm du har.

Men samtidig ved jeg også fra andre unge, som har stået i samme situation som dig, at det kan føles som om den anden ikke synes, at det man har sammen er vigtigt nok. Og at man bliver bange for, at miste det man har sammen. Er det mon noget du kan genkende?

Jeg er lidt usikker på om din kæreste ønsker, at I stopper med at være kærester, hvis du vælger kostskolen?
Eller om han vil give jeres forhold en chance, selvom I kommer til at være i to forskellige miljøer.

Nogle gange tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at man forfølger sin drøm og sin mavefornemmelse. For mig lyder det lidt som om, at du dybt inde i dig selv allerhelst vil på kostskole. Er det mon rigtig forstået?

Du skriver, at du har drømt om den skole i mange år, og nu har du fået chancen. Jeg vil sige, selvfølgelig skal du sige ja til pladsen, den chance får du nok ikke igen. Er det i øvrigt noget du taler med dine forældre om, og hvis du gør, hvad siger de mon?

Jeg ved godt, at nyskilte forældre nogle gange kan have så travlt med deres skilsmisse og det, der følger med der, at de helt glemmer at se, hvordan deres børn har det. Jeg ved jo ikke, om det er sådan for dig?

Men under alle omstændigheder tror jeg det vil være en god idé, hvis du deler dine tanker med en af dine forældre eller en god ven(inde). Alene det at få sagt sine tanker højt kan nogle gange hjælpe til, at man ser det hele lidt klarere. Hvad tænker du mon om det?

Så tænker jeg på, at hvis du ikke er klar til at slå op med din kæreste, fordi du tager på kostskole, så behøver du vel ikke det? I har jo allerede vist overfor hinanden, at I kan være kærester på distancen.

Hvis din kæreste er med på det, så kan I fortsætte med at være kærester og støtte hinanden også, selvom I går på hver jeres gymnasium. Hvad tænker du mon om det?

Der er nok ingen tvivl om, at I vil komme til opleve helt forskellige ting, I vil sandsynligvis få hver jeres vennekreds. Men det behøver jo ikke være dårligt, nogle gange kan det også gøre et forhold stærkere.

Min erfaring er, at det også kan være sundt at komme ud og møde nye mennesker. Ligesom du selv er inde på, nemlig at du faktisk har brug at komme væk fra denne vennekreds du er i nu, fordi du oplever, at de trækker dig ned.

Det viser mig også, at du er god til at mærke efter, hvad der er godt for dig, og hvad der ikke er. Og nu skal du finde styrken til at gøre det, der er rigtigt for dig. Den styrke har du, det har du allerede vist da du satte dig og skrev dit brev til mig.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at det kan hjælpe dig på vej til at tage de store beslutninger, du skal tage. Hvis der dukker nye spørgsmål op, skal du endelig skrive igen, du kan også chatte, skrive beskeder eller ringe til BørneTelefonen på 116111, så sidder der en rådgiver klar til at snakke med dig.

Jeg tror, at du kan finde en vej, som er god for dig og ønsker dig alt det bedste.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen