Brev

Vi havde sex men ham “kom” aldrig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev!

Jeg er helt sikker på, at du er, ligesom du skal være. Det er helt normalt, at drenge nogle gange ikke får udløsning under sex. Og der kan være flere forskellige grunde til, at drenge sommetider ikke “kommer”.

Du fortæller, at I begge var jomfruer, da I var i seng sammen, og derfor tænker jeg på, at der måske kan have været mange følelser på spil hos jer. Måske var I spændte, men også lidt nervøse for, hvordan det hele nu ville komme til at foregå? Måske vil man også bare helt vildt gerne have det hele til at fungere godt – og være god til det. På den måde, kan der være mange følelser, som kommer til at fylde lidt i ens hoved, og man kan komme til at få lidt præstationsangst. Hvis drengen får lidt præstationsangst, kan det f.eks. komme til udtryk ved, at han ikke får udløsning. I andre tilfælde kan utrygheden gøre, at han får udløsning meget hurtigt, og helt andre gange kan han måske slet ikke få rejsning.

Det er helt normalt, at man kan have det sådan. Og piger kan også sagtens få præstationsangst og f.eks. komme til at spænde så meget i musklerne i underlivet, at det nærmest bliver umuligt, og måske slet ikke rart, at gennemføre et samleje.

Hvis du har lyst til at læse mere om det, står der mere om præstationsangst lige her på Sexliniens hjemmeside: http://www.sexlinien.dk/default.aspx?ID=29176.

Det har altså højst sandsynligt intet med dig at gøre – tværtimod virker det som om, at I begge to lægger nogle følelser i det at have sex, og det er en meget positiv ting! Der kan være flere ting, der kan hjælpe på præstationsangsten. Det kan f.eks. være en god idé at tale lidt om det hele: hvordan det var for jer første gang, hvad kunne I tænke jer at prøve lidt mere af, og måske vil det også være rart for jer at tale lidt sammen undervejs, mens I har sex, hvis I ikke gjorde det så meget første gang. Nogle gange kan det føles rigtig trygt for begge parter, hvis man fortæller hinanden, hvad der føles rart og godt. Så ved man, at man ikke er “helt galt på den”, og så kan det være, at man løsner lidt op og bliver i stand til at kunne slippe lidt af spændingen/nervøsiteten.

Det kan også hjælpe at “øve sig”: Når man har prøvet at gå i seng sammen nogle gange, bliver det måske lidt mere afslappet, fordi man bliver lidt mere klar over, hvad man skal gøre – og hvad der er godt.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig!

Ellers er du altid velkommen til at ringe, SMS’e eller skrive herind til os på BørneTelefonen på 116 111. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at svare på dine spørgsmål eller tale med dig om dine oplevelser og tanker, hvis du har brug for det.

Pas godt på hinanden – og god fornøjelse.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat