Brev

venner

hej Jeg har et problem med min venner jeg er homoseksuel og ved ikke hvordan jeg skal sige og det kalder mig omo pluds de laver homo jokes men de er vigtige for mig. hvordan skal jeg sige det til dem .
plz hjelp mig

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år,

Det er rigtig godt at du skriver til BørneTelefonen. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig.

Når du skriver, at du er homoseksuel, så tænker jeg, at du kender dig selv godt. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når dine venner laver homojokes.

Når dine venner laver jokes, hvordan oplever du så at det foregår? Hvordan er tonen? Bliver der grinet på en hård eller en mere fjollet måde? Laver vennerne mon også jokes om andre ting – fx frække ord, om piger, om sex i det hele taget?

Jeg stiller disse spørgsmål for at få dig til at tænke over, hvordan stemningen er mellem dine venner (og dig). Det kan nemlig være, at der er en leg med frække ord i gang, som måske ikke betyder så meget. Men det kan også være, at der er lidt en frygt for det ukendte fx homoseksualitet.

Stemningen betyder meget for, om det er en god ide, at fortælle om sine følelser. Kan du mon være tryg ved dine venner? Er de klar til at høre noget meget personligt og være søde ved dig?

Hvordan har du det med dine lærere? Er der mon en af dem, du godt føler, du kan tale med? Det kan være en rigtig god ide at tale med sin lærer, når det handler om, hvordan I taler til hinanden i klassen. Din lærer vil kunne hjælpe dig med at tale med de andre børn, hvis du ønsker det.

Jeg ved ikke, hvordan dit forhold er til dine forældre. Men måske kunne du også have glæde af at snakke med dem, om dine følelser. Det kan også være, at du kender en anden voksen, som du kan tale med.

Husk du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen. Jeg vil foreslå, at du ringer på 116111. Så kan du øve dig i at tale om homojokes, og hvad det får dig til at føle. Hos os er du anonym – det du fortæller kommer ikke videre. Derfor er det trygt at tale med BørneTelefonen.

Jeg håber, du finder en vej til at få talt mere om dine tanker og følelser.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat