Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

“Venne-zonen”

Hej BørneTelefonen,

jeg er en 19 årig dreng der går på gymnasiet. På min årgang går der en virkelig sød pige, hun er 18 år og hun er min bedste veninde. Jeg har kendt hende i snart to år. Vi har det altid godt sammen og er blevet virkelig gode venner.

Jeg er så forelsket i denne her veninde, altså sådan virkelig forelsket. Jeg tænker altid på hende og forelsker mig i hende mere for hver dag der går. Her for 3-4 måneder siden fortalte jeg hende at jeg havde følelser for hende men det var desværre ikke gengældt.

Hun er en virkelig god veninde, hun har prøvet at snakke med mig om det og har virkelig virket sympatisk omkring det. Problemet er bare at jeg ikke kan komme over det. Jeg elsker hende virkelig højt som veninde men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over at hun ikke har følelser for mig.

Jeg har virkelig ikke lyst til at droppe kontakten med hende men samtidig påvirker det mig også rigtig meget. Jeg aner virkelig intet om hvad jeg skal stille op. Jeg har selvfølgelig snakket med mine venner om det og det hjælper mig selvfølgelig at komme ud med det men det er ikke noget der hjælper mig på sigt.

Håber virkelig på svar fra jer.

Hilsen en ulykkelig dreng.

Dreng, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 19-årige dreng 

Jeg kan godt forstå dit dilemma. Det er utrolig hårdt, at være venner med en, som man i virkeligheden gerne ville være kæreste med. Hun lyder som en super sød pige, og hvor er det fint at I kan tale med hinanden om det.

Jeg ved, at andre har prøvet det samme som dig. De følelser man kan udvikle for en nær ven/veninde minder meget om kærlighedsfølelser, og kan nogen gange være så stærke, at man næsten ikke kan holde det ud. Nå dine kæreste følelser for hende er så stærke, kan det næsten være umuligt at forstå, at hendes følelser er stærke vennefølelser.

Hvor er det bare ærgerligt, at hun ikke føler på samme måde, og samtidig også fantastisk for dig, at have så nær en veninde. Du skal være glad for, at du har oplevet den forbundenhed med et andet menneske.

Du har allerede gjort ting, som er hjælpsomme:

Du har talt med dine venner om det, og det er en af de ting, du kan blive ved med i de doser jeres venskab kan holde til det - for det er en hjælp til dig.

Du virker til at være igang med at skelne med kæreste og vennefølelserne

Du er igang med at vurdere, hvad der vil være det bedste i situationen, når er forskel mellem jeres følelser for hinanden

 

Kender du det udtryk som lyder: "Græsset bliver altid grønnest der hvor man vander det?" – lidt hurtigt oversat betyder det, at det som du giver mest energi, er det som vil fylde i dit liv. Så jo mere du tænker og fokuserer på hende som en potentiel kæreste, jo mere vil dit indre være fyldt op af dette og skygge for jeres venskab.

Når hun har sagt, at hun ikke har følelser for dig på den måde, må du prøve at acceptere dette. Det gør ondt og du lider sikkert indeni, men du risikerer måske også jeres nære venskab, hvis du presser hende. Hvis du kan skal du ”vande” nogle andre områder i dit liv, så dine tanker og din energi kan bliver brugt på noget andet. Du skal vande din kalender med oplevelser, så du bryder den hvedag du er i nu - gør noget anderledes. Det kan være sammen med dine venner, nye ting du prøver, nye steder, nye mennesker, noget du fordyber dig i - det skal ikke virke som en flugt fra følelser, men som en måde at få andre ting til at være dit fokus. 

Hvis det ikke kan få dine tanker og følelser omkring hende til at falme, må du overveje om det er godt for dig, at være så nær en ven for hende. Det lyder hårdt, men det er vigtigt, at passe på sig selv og ikke udsætte sig selv for unødvendig smerte. Med jeres venskab styrker er det måske også muligt at sige til hende, at du holder lidt afstand for at vende tilbage til venskabsfølelserne - vil det være ok at sige/skrive til hende?

Jeg håber, at noget af det jeg har skrevet kan hjælpe dig på vej i dit problem, og hvis det ikke er nok eller du har brug for sparring undervejs, kan du altid kontakte Børnetelefonen 116 111.

De bedste hilsener

BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat