Brev

Ven til kæreste måske..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev. Selvom dit brev kun er på nogle få linjer, får jeg et indtryk af, at det kan være rigtig svært at være dig lige i øjeblikket, er det rigtig forstået?

Hvor er det ærgerligt, at din ven har reageret på den måde. Det lyder til både at have gjort dig ked af det og forvirret, tænker du også det? Jeg tænker lidt på, hvorfor han er blevet sur på dig..? Kan det være hans egen usikkerhed – at han ikke ved, hvordan han skal forholde sig til, at du viser andre følelser overfor ham? Eller kan det måske være, at han bliver ærgerlig over, at jeres venskab er blevet ”forstyrret”?

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det! Du har jo faktisk været rigtig modig og turdet vise dine følelser, sejt gået. Desværre var din ven ikke lige så modig, det lyder til at han er blevet helt forfjamsket og ikke ved, hvilket ben han skal stå på. Så hvordan kommer I så videre nu?

Måske skal du mærke efter, om du har lyst til at forsøge at få jeres venskab tilbage igen, eller om du er så forelsket i ham, at du ikke længere bare kan være venner med ham...  Det er ikke så nemt som det lyder, men jeg tænker, at det kunne være en god idé for dig at tænke lidt over, om du kan bære at være ven med ham, hvis du egentlig går og er forelsket i ham.

Når du har mærket og tænkt over det, vil det måske være rart at enten ringe eller skrive til ham og fortælle, hvordan du har det, og at du savner hans venskab? Og måske kan du spørge om, hvorfor han reagerer med vrede på dig? Måske kunne han overveje at se det som en kompliment i stedet for?

Det kan være svært at fortsætte et venskab, efter den ene person har givet udtryk for andre følelser, men hvis begge er villige til at prøve og gerne vil venskabet, så kan det ofte lade sig gøre.

Du fortæller, at din bedste veninde også har følelser for ham... Har du kunnet snakke med hende om, hvordan du har det nu, eller føles det forkert at snakke med hende om det, når hun også har følelser for ham? Det kan være lidt udfordrende, når ens bedste veninde er forelsket i den samme fyr som én selv, men måske er det også et udtryk for, at man ligner hinanden og synes godt om de samme ting – og det er måske også derfor, man er så gode veninder? Hvis du oplever, at det ikke er så godt at dele de tanker med din bedste veninde, så kan det være, at du for at passe på dit venskab med hende, ikke skal dele for mange af dine frustrationer med hende, men måske med en anden veninde..? Tror du, at det kunne være en mulighed?

Jeg kan godt forstå, at du søger råd til, hvordan du kan komme videre, men jeg tænker, at med det mod du har udvist tidligere, så tror jeg, du har en indre styrke, som du måske kan bruge til at komme igennem denne oplevelse også. Måske vælger du at tage snakken med din bedste ven, eller måske vælger du at give ham lidt tid til at tænke over det, du har sagt, men hvad du end vælger, skal det føles rart i din mave.

Jeg håber, at du føler dig hjulpet lidt videre – ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen 116 111.

Bedste hilsner BørneBrevkassen    

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat