Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ved ikke om jeg er til piger eller drenger

Hej, jeg er en pige på 12 år.

Meget meget lenge har jeg ikke helt følt det for drengene som jeg plejer

Når jeg går på gaden sammen med mine veninder siger de sådan “shit ham der var lækker” “ejjj se lige ham” “Neeej han er dejlig”

Men det er det jeg tænker om piger på gaden, skolen, stranden, osv.
Har sagt det til mine tætteste veninde som er lige som mig elsker “anime” og ser “Strange the Things

Hun siger hun har det på samme måde hun føler ingenting for drenge, ikke engang “seksuele” eller “følelsesmæssig”

Man sider jo på snap insta og TikTok hele dager der er en side på TikTok som heder LGBT+ og når jeg ser videoer der fra føles det bare rigtig

Meget lenge har jeg sagde til mig selv det er forkert

Jeg har altid haft styr på mine følelser og mine ting men nu er det gået fra videt.

Nu begynder jo de på min alder og glæde sig til at få en drenge kæreste, første kys, osv men jeg vil ikke gøre det med en dreng jeg vil gøre det men en pige!

Er bange for at min mor og far bliver sure og skuffet af at jeg er lebbe eller jeg ved jo ikke engang selv!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg synes, du har skrevet sådan et fint brev. Det er fint, fordi du så klart og ærligt fortæller om dine tanker. Det lyder til, at du har tænkt meget over, hvad du er til. Og at du er god til at sætte ord på det, du føler.

Rigtig mange piger og drenge er usikre på, om de er til piger eller drenge eller begge dele. Og de bliver måske urolige, fordi de tror, at de skal vide det. Det er bare slet ikke alle, der ved det. Slet ikke når de kun er 12 år.

For mange giver det heller ikke mening at tænker i sådanne “kasser”. De vil ikke kalde sig selv lesbiske, bøsser eller heteroseksuelle. De vil bare være sig selv uden et “mærkat” og føler måske ikke, de passer ind i kasserne.

Måske vil det også være fint for dig ikke at skulle beslutte dig for, hvad du er. Vil det ikke være rart, hvis du giver dig tid til at mærke efter. For nogen kan det tage lang tid, inden de ved det. Og det er helt ok.

Jeg tror, det er rigtig godt, at du kan tale med din veninde om, hvordan du har det. På den måde har du en, der virkelig forstår dig.

Hvis du ikke har lyst, så synes jeg derfor heller ikke, at du behøver fortælle dine forældre noget endnu. Måske finder du ud af, at du er lesbisk. Måske finder du ud af, at du ikke er lesbisk. Måske, at du heller ikke vil puttes i en “kasse”. Før du ved besked, behøver du måske ikke sige noget?

Men hvis du har lyst til at være ærlig overfor dem, så kan det måske hjælpe dig at vide, at de fleste er nervøse, når de skal fortælle deres forældre om deres seksualitet. Inden kan det derfor være en hjælp at tænke over, hvordan man vil sige det. På BørneTelefonen har vi lavet en video og guide til, hvordan man siger noget svært. Måske kan du bruge den? Se mere her

Du skriver, at du længe har sagt til dig selv, at det var forkert at have det sådan, som du har. Jeg fornemmer, at du ikke siger sådan til dig selv længere. Og det synes jeg er rigtig godt. Det er nemlig på ingen måde forkert.

Så længe noget er dejligt, og man ikke skader hverken sig selv eller andre – så er det aldrig forkert.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt mere ro. Og viser dig, at det er ok, ikke at have styr på sine følelser. Men det er vigtige at lytte til dem og tage dem alvorligt. Og det lyder det til, at du er rigtig god til.

Så bliv ved med det – så skal du nok finde den vej, der er rigtig for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat